Fra ungdomsgangster til voksen alvor
4.0
Det er sjældent man får en ungdomsfilm serveret med sådan en nerve og alvor, som Nick Cassavetes' Alpha Dog. Larry Clarks Bully er seneste film, jeg kan komme i tanke om, som tager ungdomsfilmen under så voldsom og seriøs behandling, som det er tilfældet i Cassavetes langt hen af vejen vellykkede film.
En pengeudestående mellem de to småkriminelle Johnny Truelove
og Jake Mazursky forvandler en ellers tilforladelige og småhyggelig wannabe-gangsterverden til et dødens alvorligt helvede for en lille gruppe unge. Pludselig handler det ikke længere kun om nu'et og planlægningen af aftens drukfest, men om liv og død og alle de unges fremtid. En brat opvågen, nu hvor de gik og troede, at livet var en leg, og lovovertrædelserne betydningsløse.
Alpha Dog formår rimelig troværdigt at skildre de unges bratte opvågen, da situationens alvor går op for dem. Det er i spillet mellem gangsterlegen og det blodige alvor, at filmens kerne ligger, og det som for alvor giver den liv. Sammenvævet hermed fungerer et barn/voksen tema udmærket. Både i relationen mellem de unge og deres forældre, og de unges egen proces mod voksenlivet. Man kommer ikke 100 pct. ind under huden på filmens personer, da ensamblet er stort, men man får alligevel en oplevelse af, at det drejer sig om rigtige personer af kød og blod.
Mens tematikken fungerer fint, så er selve plottet ikke sindsygt medrivende. Handlingen er ikke oppe i samme tempo, som snakketøjet på de fleste unge på lærredet. Rigtig spænding er der også kun hen imod filmens klimaks, som faktisk også er mere rørende end egentlig spændende.
På skuespillerfronten blev der i markedsføringen af filmen kørt hårdt på, at Justin Timberlake gør sin entre i Hollywood, men det er især Ben Forster som stjæler billedet. Mageløs en intens præstation fra hans side.
Alpha Dog er et af de bedste bud i genren i længere tid, men den er god og ikke fremragende. Dertil er der for mange elementer i filmen, som ikke er 100 pct. vellykket. Men den fungerer fint på de præmisser den stiller op og formår faktisk at tegne et - herfra vurderet - troværdigt billede af en flok ungdomsgangstere, som pludselig meget hurtigt skal blive voksne.
En pengeudestående mellem de to småkriminelle Johnny Truelove
og Jake Mazursky forvandler en ellers tilforladelige og småhyggelig wannabe-gangsterverden til et dødens alvorligt helvede for en lille gruppe unge. Pludselig handler det ikke længere kun om nu'et og planlægningen af aftens drukfest, men om liv og død og alle de unges fremtid. En brat opvågen, nu hvor de gik og troede, at livet var en leg, og lovovertrædelserne betydningsløse.
Alpha Dog formår rimelig troværdigt at skildre de unges bratte opvågen, da situationens alvor går op for dem. Det er i spillet mellem gangsterlegen og det blodige alvor, at filmens kerne ligger, og det som for alvor giver den liv. Sammenvævet hermed fungerer et barn/voksen tema udmærket. Både i relationen mellem de unge og deres forældre, og de unges egen proces mod voksenlivet. Man kommer ikke 100 pct. ind under huden på filmens personer, da ensamblet er stort, men man får alligevel en oplevelse af, at det drejer sig om rigtige personer af kød og blod.
Mens tematikken fungerer fint, så er selve plottet ikke sindsygt medrivende. Handlingen er ikke oppe i samme tempo, som snakketøjet på de fleste unge på lærredet. Rigtig spænding er der også kun hen imod filmens klimaks, som faktisk også er mere rørende end egentlig spændende.
På skuespillerfronten blev der i markedsføringen af filmen kørt hårdt på, at Justin Timberlake gør sin entre i Hollywood, men det er især Ben Forster som stjæler billedet. Mageløs en intens præstation fra hans side.
Alpha Dog er et af de bedste bud i genren i længere tid, men den er god og ikke fremragende. Dertil er der for mange elementer i filmen, som ikke er 100 pct. vellykket. Men den fungerer fint på de præmisser den stiller op og formår faktisk at tegne et - herfra vurderet - troværdigt billede af en flok ungdomsgangstere, som pludselig meget hurtigt skal blive voksne.
21/11-2007
