Digitale vikinger
4.0
Gendigtning af det store engelske heltekvad, lavet med den motion capture-teknik, instruktør Robert Zemeckis første gang brugte i "The Polar Express". Her bliver computerne brugt til at morfe skuespillerne om til helte og dæmoner i en digital oldnordisk kulisse.
Jeg synes, motion capture er rigtig spændende - men bestemt ikke perfekt på nuværende tidspunkt. I "Beowulf" fungerer det godt i de to store kampscener mod to af filmens tre monstre, Grendel og dragen. De scener er virkelig medrivende og flot lavet. Men i dialogscenerne er figurernes mimik og bevægelser stadig så stive, at det ligner et halvdårligt computerspil. På den måde er motion capture stadig at sætte sig mellem to stole: Det er ikke så naturtro som 'rigtig' film, men heller ikke så lækkert, som ren animation kan være.
Den slags teknik er dog åbenlyst interessant at bruge til en filmatisering af en stor, mytisk heltehistorie, og lige præcis de overnaturlige elementer fungerer rigtig godt. Grendel er især et fantastisk monster - han er forrygende animeret, og sammen med Crispin Glovers replikker på oldengelsk giver det et monster med menneskelige træk, der er fuldt på højde med ringtrilogiens Gollum. Dragen er også en fin drage, mens menneske-figurerne altså halter. Selv om man trods alt vænner sig mere og mere til computer-looket i løbet af filmen.
Denne version af "Beowulf" adskiller sig fra originalen, ved at den forsøger at knytte hele historien tættere sammen. Der bliver etableret en forbindelse mellem helten og de tre monstre - som dermed ikke kun er modstandere i kamp, men også bliver katalysatorer for Beowulfs moralske konflikter.
Det er ikke nogen dum idé at skrive temaer som forfængelighed og stolthed ind i historien på den måde. Problemet er bare, at plottet halter, fordi man aldrig får uddybet, hvad Beowulfs reelle hovedmodstander, Grendels mor, ønsker at opnå ved at trække i sine dæmoniske tråde. Det er ellers to virkelig gode navne, Neil Gaiman og Roger Avary, der har leveret manuskriptet, så det undrer mig, at historien er så relativt usammenhængende.
"Beowulf" er først og fremmest et teknisk eksperiment, og det lykkes især glimrende i actionscenerne, der virkelig holder. Men til gengæld holder filmens omskrivning af heltekvadet ikke helt, så resultatet bliver en larmende, brovten vikinge-heltefilm uden så meget andet at byde på end flot slå-på-tæven.
Jeg synes, motion capture er rigtig spændende - men bestemt ikke perfekt på nuværende tidspunkt. I "Beowulf" fungerer det godt i de to store kampscener mod to af filmens tre monstre, Grendel og dragen. De scener er virkelig medrivende og flot lavet. Men i dialogscenerne er figurernes mimik og bevægelser stadig så stive, at det ligner et halvdårligt computerspil. På den måde er motion capture stadig at sætte sig mellem to stole: Det er ikke så naturtro som 'rigtig' film, men heller ikke så lækkert, som ren animation kan være.
Den slags teknik er dog åbenlyst interessant at bruge til en filmatisering af en stor, mytisk heltehistorie, og lige præcis de overnaturlige elementer fungerer rigtig godt. Grendel er især et fantastisk monster - han er forrygende animeret, og sammen med Crispin Glovers replikker på oldengelsk giver det et monster med menneskelige træk, der er fuldt på højde med ringtrilogiens Gollum. Dragen er også en fin drage, mens menneske-figurerne altså halter. Selv om man trods alt vænner sig mere og mere til computer-looket i løbet af filmen.
Denne version af "Beowulf" adskiller sig fra originalen, ved at den forsøger at knytte hele historien tættere sammen. Der bliver etableret en forbindelse mellem helten og de tre monstre - som dermed ikke kun er modstandere i kamp, men også bliver katalysatorer for Beowulfs moralske konflikter.
Det er ikke nogen dum idé at skrive temaer som forfængelighed og stolthed ind i historien på den måde. Problemet er bare, at plottet halter, fordi man aldrig får uddybet, hvad Beowulfs reelle hovedmodstander, Grendels mor, ønsker at opnå ved at trække i sine dæmoniske tråde. Det er ellers to virkelig gode navne, Neil Gaiman og Roger Avary, der har leveret manuskriptet, så det undrer mig, at historien er så relativt usammenhængende.
"Beowulf" er først og fremmest et teknisk eksperiment, og det lykkes især glimrende i actionscenerne, der virkelig holder. Men til gengæld holder filmens omskrivning af heltekvadet ikke helt, så resultatet bliver en larmende, brovten vikinge-heltefilm uden så meget andet at byde på end flot slå-på-tæven.
23/11-2007
