Sjov, men på ingen måde nytænkende

4.0
Historien er set før - underhunden (eller her underpingvinen) vinder over den sejrssikre og brovtne alfahan og får ikke kun sejren, men også pigen.
Alligevel er filmen værd at se, da den er lige præcis så morsom og gakket som den slags film skal være.
Filmet som en art dokumentar om forberedelserne til en stor surfturnering, følger vi pingvinen Codys strabadser og hans udvikling fra at være en hæderlig surfer, med drømmen om det store mesterskab som eneste mål i livet, til han møder surflegenden over dem alle og lærer at surfing handler om at have det sjovt og være tro mod sig selv og sine venner.
Banalt, men sjovt fortalt. Er du til animationsfilm, vil denne også være sagen - glæd dig i øvrigt også til Bee Movie, der er lidt i samme skuffe.
Surf's Up