Uden slør

Filmatisering af den iranske tegneserieskaber Marjane Satrapis selvbiografiske serie, der fortæller historien om hendes barndom og ungdom under først shahstyret og siden præstestyret i Iran - og ender med, at hendes familie sender hende til Frankrig, hvor hun bor i dag.

"Persepolis" er en meget personlig beretning om en pige, der starter med at være glad og godtroende og tror på den folkelige opstand mod shahen, selv om hun ikke rigtig fatter, hvad der foregår. Og derefter mister de fleste af sine illusioner, efterhånden som hun oplever, hvad den islamiske republik står for. Satrapi fortæller både om den politiske kamp, om det islamistiske terrorregime og om den medfølgende kvindeundertrykkelse - og om ikke at høre helt hjemme noget sted, når man har forladt sit hjemland.

Den meget personlige stil er både filmens styrke og svaghed. Den er på den ene side enormt troværdig og skildrer tingene helt nede på jorden - men på den anden side er det netop også Satrapis personlige historie, så der er både scener og personer, som nok betyder en del mere for hende som fortæller, end de gør for os andre som publikum. Det gør "Persepolis" ret lang i spyttet, og jeg blev faktisk aldrig helt grebet af den.

Rent animationsteknisk er det dog en rigtig flot film, som stilmæssigt er meget langt fra de gængse amerikanske animationsfilm. Satrapi holder hele sin forhistorie i en enkel sort-hvid streg, krydret med ekspressionistiske elementer til at understrege følelser og pointer. Der er mange fine detaljer - også i sådan noget, som at alle myndighedspersoner under præstestyret er fuldstændig ens mænd med fuldskæg. Og så er det selvfølgelig helt grundlæggende interessant at se en historie om Iran fortalt indefra af en iraner, der virkelig tør sige sin mening.