Glad dans mod racisme

Jeg har aldrig set John Waters' originale "Hairspray" fra 1988, men den er jo et kulthit, som siden er blevet til en scenemusical, der så igen er blevet til denne nye film. "Hairspray" foregår i Baltimore i 1962 og handler om en lavstammet, buttet teenagepige, der har en drøm om at komme med i det lokale tv-danseshow. Eftersom hun er typen, der ikke lader sig stoppe af noget som helst, kommer hun selvfølgelig ind. Men da hun først er kommet med i showet, opdager hun, at der er en vigtigere kamp at kæmpe: Nemlig at få afskaffet den månedlige Negro Day og lade de unge sorte dansere deltage på lige vilkår med de hvide.

"Hairspray" er på den måde et glad musikalsk billede på den opvågnen, der skete med borgerrettighedsbevægelsen i USA i starten af 60'erne. Den sender et simpelt, men vigtigt budskab ud på den mest ligefremme måde - nemlig ved at alle filmens sympatiske hovedpersoner tager det som en selvfølge, at der bør være ligestilling mellem hudfarver. Og det virker, samtidig med at "Hairspray" er konstant morsom og en velproduceret filmmusical med udmærkede sange.

19-årige Nikki Blonsky debuterer i hovedrollen og gør det fantastisk. Uden hendes boblende glæde og ligefremme stil ville det have været en helt anden film. Og omkring hende er der stærke biroller til bl.a. Michelle Pfeiffer som tv-stationens onde chef, James Marsden som vært for danseshowet, Queen Latifah som vært for Negro Day og Christopher Walken og John Travolta som teenage-heltindens forældre. Travolta spiller hendes mor - og den eneste grund til, at den rolle skal besættes af en mand, er helt klart, at John Waters gav rollen til Divine i sin mere skæve originalversion. Men det giver selvfølgelig mulighed for at se Travolta danse i høje hæle, hvilket er ret festligt. John Waters selv har i øvrigt en cameo som "the flasher who lives next door". :-)

Det her er en charmerende og meget, meget glad film - endda med holdning. Du kommer med garanti ud af biografen i godt humør.