Iskoldt blodbad
4.0
30 døgn i træk uden sollys i isende kulde er ingen fest. Tilsæt en flok særdeles aggressive og blodtøstige vampyrer med overmenneskelig styrke og du har en situation så ubehagelig, at 4 times linedance iført en trikot af tidsler vil virke som en date med behagelighedens gudinde. Det er ikke desto mindre situationen for en et lille isoleret samfund i den nordligt liggende by Barrow. David Slade som gav os den vellykkede og anderledes thriller Hard Candy smider her en eksplosiv horrorvampyrcocktail bestående af lige dele Night of the living dead og The Thing i hovedet på os. Det er blodigt, brutalt og topunderholdende.
Præmissen for filmen – den lige isolerede flok, som angribes af de fremmede – er nærmere en kliche end en revolution i horrorverdenen, men det trøstesløse og bidende kolde vinterlandskab fungerer som en fremragende og effektiv kulisse for den skræmmende historie. Landsbyen fremstilles lige nøjagtig så forladt og spøgelsesagtig, at man allerede inden vampyrbølgen skyller ind over den brogede flok beboere ved, at det kun kan gå helt galt. Og det gør det. Herlighederne går efter en kort men fyldestgørende intro hurtigt i gang. Vampyrerne angriber nådesløst og pludselig, og i filmens mest gennemførte visuelle scene reduceres landsbyens beboere til en meget lille flok. Turen hen over slagterier, hvor nattens mørke, sneens hvide tæppe og blodets røde farve blandes mens publikum svæver hen over byen er effektivt, ond og fedt skruet sammen.
Den lille floks overlevelseskamp er spændende og skræmmende skruet sammen, og foden slipper aldrig rigtigt speederen helt på noget tidspunkt. Den korte spilletid fyldes godt ud med højt tempo hele vejen. Pusterummene er lige så korte og få, som neglebiderier er mange. Slade har virkelig skruet jagten effektivt sammen og udnytter locations optimalt.
Josh Hartnett gør det fint, som den lokale sherif, der naturligt påtager sig lederrollen i kampen for overlevelse. Som vampyrernes leder er Danny Huston tilpas ond og overmenneskelig i sin attitude. Ellers er det ikke for sine skuespillerpræstationer, at filmen vil blive husket. Det samme gælder karaktererne i det hele taget, som lige vækker den sympati, der kræves for, at man frygter for deres liv, men så heller ikke mere.
Den medrivende spænding kombineret med en smuk smuk visuel side gør 30 Days of Night til et yderst seværdigt indspark i horrorundergenren vampyrfilm. Der er langt til de stolte og noble vampyrer i film, som Interview with a vampire og Bram Stokers Dracula. Vampyrerne her minder i langt højere grad om vilde dyr. Mine tanker sprang i retning af de inficerede fra 28-filmene. Helt deres niveau når 30 Days of Night ikke, men den er stadig en af sæsonens bedste horrorfilm.
Præmissen for filmen – den lige isolerede flok, som angribes af de fremmede – er nærmere en kliche end en revolution i horrorverdenen, men det trøstesløse og bidende kolde vinterlandskab fungerer som en fremragende og effektiv kulisse for den skræmmende historie. Landsbyen fremstilles lige nøjagtig så forladt og spøgelsesagtig, at man allerede inden vampyrbølgen skyller ind over den brogede flok beboere ved, at det kun kan gå helt galt. Og det gør det. Herlighederne går efter en kort men fyldestgørende intro hurtigt i gang. Vampyrerne angriber nådesløst og pludselig, og i filmens mest gennemførte visuelle scene reduceres landsbyens beboere til en meget lille flok. Turen hen over slagterier, hvor nattens mørke, sneens hvide tæppe og blodets røde farve blandes mens publikum svæver hen over byen er effektivt, ond og fedt skruet sammen.
Den lille floks overlevelseskamp er spændende og skræmmende skruet sammen, og foden slipper aldrig rigtigt speederen helt på noget tidspunkt. Den korte spilletid fyldes godt ud med højt tempo hele vejen. Pusterummene er lige så korte og få, som neglebiderier er mange. Slade har virkelig skruet jagten effektivt sammen og udnytter locations optimalt.
Josh Hartnett gør det fint, som den lokale sherif, der naturligt påtager sig lederrollen i kampen for overlevelse. Som vampyrernes leder er Danny Huston tilpas ond og overmenneskelig i sin attitude. Ellers er det ikke for sine skuespillerpræstationer, at filmen vil blive husket. Det samme gælder karaktererne i det hele taget, som lige vækker den sympati, der kræves for, at man frygter for deres liv, men så heller ikke mere.
Den medrivende spænding kombineret med en smuk smuk visuel side gør 30 Days of Night til et yderst seværdigt indspark i horrorundergenren vampyrfilm. Der er langt til de stolte og noble vampyrer i film, som Interview with a vampire og Bram Stokers Dracula. Vampyrerne her minder i langt højere grad om vilde dyr. Mine tanker sprang i retning af de inficerede fra 28-filmene. Helt deres niveau når 30 Days of Night ikke, men den er stadig en af sæsonens bedste horrorfilm.
30/11-2007
