Guns, Guns, Guns
4.0
Filmatiseringen af IO Interactives storsællert Hitman er i Hollywoods hænder blevet en underholdende, men noget tandløs actionfilm.
Som habil spiller af Hitman var jeg nu spændt på at se hvad Hollywood ville gøre med Agent 47. Plottet er blottet for enhver form for logik og originalitet, men så er det jo godt at man kan nyde actionscenerne, for de er mange og flotte at se på.
Den forholdsvis uprøvede franske instruktør har sammen med Luc Bessons EuropaCorp og mausforfatteren Skip Woods skabt et af effektorgie af en actionfilm med en lydside der siger spar to. Sønderrivende maskingeværssalver, buldrende eksplosioner og knoglekvasende nærkampe er hvad vi får i overflod. Actionen fejler kort sagt ikke noget, savnede blot nogle flere stealth missioner af den art man kan opleve i spillene fremfor de mange massemord vor skaldede ven begår i løbet af filmen.
Mere galt går det når vi kigger på plottet. Nu skal man jo i forvejen ikke forvente sig så meget plot i en film af denne kaliber, men hele attentatet mod vores allesammens snigmorder synes ikke gennemtænkt og virker som en lappeløsning Woods har smidt på til sidst i indspilningsperioden. Og så skal der jo selvfølgelig også smides en love story oveni som kun føles at den er der for at forøge spilletiden, engagerende er det i hvert fald ikke.
Timothy Olyphant skal dog sige at være velvalgt til rollen som 47. Han er kølig og hans lmåske lidt for intense øjne giver Hitman figuren et godt timet over-the top look. Dougray Scott er hamrende ligegyldig som bandende og fortvivlet Interpol agent og Ulrich Thomsen giver den som russisk præsident med en så tyk dialekt at man sidder og rynker på næsen, hans internationale karrierre har i hvert fald brug for et mindre mirakel hvis den skal fortsætte.
Hitman er et letfordøjerligt og underholdende tidsspilde, hverken mere eller mindre, selvom den måske prøver at være mere end det men det lykkes ikke denne omgang. Er lidt fanget mellem tre og fire stjerner, men da tiden fløj afsted (sådan som nogenlunde) og actionscenerne var fejlfre lander vi på 4 små stjerner
Som habil spiller af Hitman var jeg nu spændt på at se hvad Hollywood ville gøre med Agent 47. Plottet er blottet for enhver form for logik og originalitet, men så er det jo godt at man kan nyde actionscenerne, for de er mange og flotte at se på.
Den forholdsvis uprøvede franske instruktør har sammen med Luc Bessons EuropaCorp og mausforfatteren Skip Woods skabt et af effektorgie af en actionfilm med en lydside der siger spar to. Sønderrivende maskingeværssalver, buldrende eksplosioner og knoglekvasende nærkampe er hvad vi får i overflod. Actionen fejler kort sagt ikke noget, savnede blot nogle flere stealth missioner af den art man kan opleve i spillene fremfor de mange massemord vor skaldede ven begår i løbet af filmen.
Mere galt går det når vi kigger på plottet. Nu skal man jo i forvejen ikke forvente sig så meget plot i en film af denne kaliber, men hele attentatet mod vores allesammens snigmorder synes ikke gennemtænkt og virker som en lappeløsning Woods har smidt på til sidst i indspilningsperioden. Og så skal der jo selvfølgelig også smides en love story oveni som kun føles at den er der for at forøge spilletiden, engagerende er det i hvert fald ikke.
Timothy Olyphant skal dog sige at være velvalgt til rollen som 47. Han er kølig og hans lmåske lidt for intense øjne giver Hitman figuren et godt timet over-the top look. Dougray Scott er hamrende ligegyldig som bandende og fortvivlet Interpol agent og Ulrich Thomsen giver den som russisk præsident med en så tyk dialekt at man sidder og rynker på næsen, hans internationale karrierre har i hvert fald brug for et mindre mirakel hvis den skal fortsætte.
Hitman er et letfordøjerligt og underholdende tidsspilde, hverken mere eller mindre, selvom den måske prøver at være mere end det men det lykkes ikke denne omgang. Er lidt fanget mellem tre og fire stjerner, men da tiden fløj afsted (sådan som nogenlunde) og actionscenerne var fejlfre lander vi på 4 små stjerner
02/12-2007
