En synd.

2.0
Robert Rodriguez' filmatisering af Frank Millers blodige kulttegneserie, stråler i en mørk, visuel glans og står som en bizar hyldelst til Raymond Borde's definition af klassisk film noir.

I løbet af en skæbnesvanger nat, følger vi det voldshungrende misfoster Marv (Mickey Rourke), den hårdkogte strømer Hartigan (Bruce Willis) og selvtægts-idealisten Dwight McCarthy (Cliwe Owen) i deres jagt på retfærdighed i en uretfærdig verden, hvor udpenslet vold og sex er en del af hverdagen.

Ingen tvivl om at midaldrende elitenørder, teenage-jomfruer og diverse dampbørn har nyt godt af synet, når Rodriguez endnu en gang beviser at han er kongen af melodramatiske orgier, blandet med vold - i bedste Quentin Tarantino-stil. Her er absolut intet indhold og manglen på intelligens er overvældende. For at fylde det massive tomrum op, har Rodriguez fyldt hullet ud med en kaskade af nøgne kvinder, vold og flere nøgne kvinder. Jeg er udmærket klar over at der her er tale om yderst begrænsede, kunstneriske tøjler, idet det er en filmatisering af et værk med en iforvejen tillagt visuel stil, men det ændre ikke ved det faktum at Sin City er en bunke ekskrement der er farvet sort/hvid og givet Tarantino's blåstempel. Et fremragende macho-fix, der dog kun holder i 15 minutter. Find en anden pusher!

Kudos for at tage kampen op og indvilge i et modigt projekt, der uden tvivl nok skal blive hyperpopulær hos den mindre kompetente del af Danmarks ungdom og samtlige Rodriguez-fanboys. Ellers er der ingen grund til at spilde tid på en libido-actionfilm, hvis eneste lyspunkt er Jessica Alba's velskabte kurver.
Sin City