Anti-religiøst eventyr
4.0
Første del af filmatiseringen af Philip Pullmans berømmede fantasy-trilogi beskriver, hvordan hovedpersonen, 11-årige Lyra, bliver kastet ud i kampen mellem oplysning og dogmatisme i Pullmans magiske univers.
Det viser sig, at forældreløse Lyra har en speciel evne til at aflæse den magiske genstand, hendes onkel får givet til hende. Det såkaldte alethiometer kan vise sandheden, og en spådom siger, at det vil gøre Lyra til den afgørende faktor i den forestående krig mellem fritænkere og det dogmatiske Magistrat. Lyra flygter fra Magistratets folk og forsøger at nå op til onklens forskningsstation på Svalbard - og på rejsen bliver hun venner med forskellige fantastiske væsener og finder også eksempler på Magistratets skumle planer.
I forhold til bøgerne er der lavet om på én central ting i filmudgaven, nemlig skurkenes identitet. Bøgerne kalder dem direkte Kirken, men i filmen er de altså blevet til Magistratet. Formentlig fordi det ikke ville have været muligt at finansiere en film til 180 mio. dollars i USA, hvis den var åbenlyst kritisk over for kristendom. Nu er skurkene i stedet blevet til et mere generelt billede på en dogmatisk-diktatorisk organisation, og jeg synes, det fungerer o.k. (uden at have læst bøgerne). Den centrale konflikt mellem uoplyst ensretning og fri tanke kommer i hvert fald klart igennem. Og ændringen har i øvrigt ikke forhindret den katolske kirke i USA i at fordømme filmen.
Konflikten udspiller sig så i en vanvittig flot film. Man kan virkelig se, at den har kostet næsten en milliard kroner at lave - der er lækre billeder i flotte kulisser, smukke kostumer, sjove gadgets og virkelig vellavet CGI hele vejen igennem. Historien er bl.a. fyldt med computeranimerede dyr, fordi alle mennesker i Pullmans univers har deres sjæl gående ved siden af sig i dyreform - og dyrene falder fuldstændig naturligt ind i filmen. De panserbjørne, som Lyra møder oppe nordpå, er også virkelig flot animeret.
Til gengæld er det åbenlyst, at forfatter-instruktør Chris Weitz har haft det svært med at få klemt hele bogen ned i en to-timers film. Der skal introduceres rigtig mange personer og begreber, og der skal ske rigtig meget, så for mig blev det hele lidt forhastet. "The Golden Compass" er som film meget hoppende i stilen, og jeg savnede flere muligheder for lige at dvæle ved tingene - ligesom de dramatiske højdepunkter heller ikke bliver bygget særlig godt op.
Når New Line nu åbenlyst forsøger at lave en ny gang "Lord of the Rings", undrer det mig, at de ikke bare har taget konsekvensen og gjort serien til helaftensfilm. Her blev jeg aldrig helt revet med, fordi fortællingen var ret hakkende, og der ikke var mange rigtige wuhu-øjeblikke. Kampscenerne var eksempelvis heller ikke så storslåede, som det er set i andre fantasy-film.
En stor ros skal New Line dog have for at have fået Nicole Kidman til at spille Mrs. Coulter, den iskolde skurkinde, der leder mange af Magistratets skumle manøvrer med sin helt egen dagsorden. Hun er både overbevisende og lækker i rollen. Derudover er det så én af den slags film, hvor skuespillerne ikke får så meget plads - men Dakota Blue Richards viser stort talent som Lyra, og Ian McKellen er fed som stemme til den panserbjørn, hun får som følgesvend. Daniel Craig er derimod nærmest kun med gæst i denne film i rollen som Lyras onkel.
Alt i alt er "The Golden Compass" et flot og betagende eventyr, hvor der virkelig er kælet for detaljerne - men hvor der også mangler det ekstra kick, som kan få mig ud på kanten af stolen. Der er dog håb for, at toeren og treeren vil fungere bedre, fordi der ikke skal introduceres så mange ting i dem - så se endelig etteren alligevel. Og husk at se den på et stort lærred, for det har den fortjent.
Det viser sig, at forældreløse Lyra har en speciel evne til at aflæse den magiske genstand, hendes onkel får givet til hende. Det såkaldte alethiometer kan vise sandheden, og en spådom siger, at det vil gøre Lyra til den afgørende faktor i den forestående krig mellem fritænkere og det dogmatiske Magistrat. Lyra flygter fra Magistratets folk og forsøger at nå op til onklens forskningsstation på Svalbard - og på rejsen bliver hun venner med forskellige fantastiske væsener og finder også eksempler på Magistratets skumle planer.
I forhold til bøgerne er der lavet om på én central ting i filmudgaven, nemlig skurkenes identitet. Bøgerne kalder dem direkte Kirken, men i filmen er de altså blevet til Magistratet. Formentlig fordi det ikke ville have været muligt at finansiere en film til 180 mio. dollars i USA, hvis den var åbenlyst kritisk over for kristendom. Nu er skurkene i stedet blevet til et mere generelt billede på en dogmatisk-diktatorisk organisation, og jeg synes, det fungerer o.k. (uden at have læst bøgerne). Den centrale konflikt mellem uoplyst ensretning og fri tanke kommer i hvert fald klart igennem. Og ændringen har i øvrigt ikke forhindret den katolske kirke i USA i at fordømme filmen.
Konflikten udspiller sig så i en vanvittig flot film. Man kan virkelig se, at den har kostet næsten en milliard kroner at lave - der er lækre billeder i flotte kulisser, smukke kostumer, sjove gadgets og virkelig vellavet CGI hele vejen igennem. Historien er bl.a. fyldt med computeranimerede dyr, fordi alle mennesker i Pullmans univers har deres sjæl gående ved siden af sig i dyreform - og dyrene falder fuldstændig naturligt ind i filmen. De panserbjørne, som Lyra møder oppe nordpå, er også virkelig flot animeret.
Til gengæld er det åbenlyst, at forfatter-instruktør Chris Weitz har haft det svært med at få klemt hele bogen ned i en to-timers film. Der skal introduceres rigtig mange personer og begreber, og der skal ske rigtig meget, så for mig blev det hele lidt forhastet. "The Golden Compass" er som film meget hoppende i stilen, og jeg savnede flere muligheder for lige at dvæle ved tingene - ligesom de dramatiske højdepunkter heller ikke bliver bygget særlig godt op.
Når New Line nu åbenlyst forsøger at lave en ny gang "Lord of the Rings", undrer det mig, at de ikke bare har taget konsekvensen og gjort serien til helaftensfilm. Her blev jeg aldrig helt revet med, fordi fortællingen var ret hakkende, og der ikke var mange rigtige wuhu-øjeblikke. Kampscenerne var eksempelvis heller ikke så storslåede, som det er set i andre fantasy-film.
En stor ros skal New Line dog have for at have fået Nicole Kidman til at spille Mrs. Coulter, den iskolde skurkinde, der leder mange af Magistratets skumle manøvrer med sin helt egen dagsorden. Hun er både overbevisende og lækker i rollen. Derudover er det så én af den slags film, hvor skuespillerne ikke får så meget plads - men Dakota Blue Richards viser stort talent som Lyra, og Ian McKellen er fed som stemme til den panserbjørn, hun får som følgesvend. Daniel Craig er derimod nærmest kun med gæst i denne film i rollen som Lyras onkel.
Alt i alt er "The Golden Compass" et flot og betagende eventyr, hvor der virkelig er kælet for detaljerne - men hvor der også mangler det ekstra kick, som kan få mig ud på kanten af stolen. Der er dog håb for, at toeren og treeren vil fungere bedre, fordi der ikke skal introduceres så mange ting i dem - så se endelig etteren alligevel. Og husk at se den på et stort lærred, for det har den fortjent.
09/12-2007
