Rå realisme og kold kynisme
5.0
Rumænsk film har det skidegodt for tiden. Inden for de sidste år har de været helt i front ved filmfestivalerne med flere hårde og rå realistiske film om menneskelighed i en kold og kynisk verden.
Årets guldpalmevinder er den rumænske film om to piger i de sidste år af kommunismestyret. Otilia (Anamaria Marinca) og Gabriela (Laura Vasiliu). To værelseskammerater på et kedeligt kollegium i en trøstesløs beton- og asfaltby.
Instruktør Cristian Mungiu starter ”Elephant”-agtigt ved nøgternt og tæt at vise os livet på deres kollegium, hvor der udveksles tic-tacs, cigaretter og parfume i stor stil. For en socialistisk stat er der meget fokus på materielle goder. Men penge betyder meget for Otilia og Gabriela. Gabriela er nemlig blevet gravid. Abort medfører fængselsstraf i Rumænien i 1987. Så det må foregå under jorden. Og det har en høj pris.
Filmen skildrer den ubehagelige situation i en kold, realistisk stil, der minder om Dardenne-brødrenes. Det totalitære system presser pigerne langt ud i desperation. Filmen nemlig ikke om selve aborten. Den handler i virkeligheden om frygt, hardcore kynisme og andre af livets ubehagelige absurditeter, der præger livet for disse to unge mennesker. Filmen spiller på vores forventninger og usikkerhed. Rundt om hvert hjørne gemmer der sig en ny fare for at blive afsløret. Eller en fare for at noget går galt. Eller en fare for at blive udnyttet.
Ligesom pigerne forventer vi altid det værste. Og det er denne stærke identifikation, der er filmens store styrke. Vi kastes direkte ud i tankegangen og den kolde stemning i Rumænien i februar 1987. En kulde der stadig sidder i en et stykke tid, efter man forlader filmen.
Årets guldpalmevinder er den rumænske film om to piger i de sidste år af kommunismestyret. Otilia (Anamaria Marinca) og Gabriela (Laura Vasiliu). To værelseskammerater på et kedeligt kollegium i en trøstesløs beton- og asfaltby.
Instruktør Cristian Mungiu starter ”Elephant”-agtigt ved nøgternt og tæt at vise os livet på deres kollegium, hvor der udveksles tic-tacs, cigaretter og parfume i stor stil. For en socialistisk stat er der meget fokus på materielle goder. Men penge betyder meget for Otilia og Gabriela. Gabriela er nemlig blevet gravid. Abort medfører fængselsstraf i Rumænien i 1987. Så det må foregå under jorden. Og det har en høj pris.
Filmen skildrer den ubehagelige situation i en kold, realistisk stil, der minder om Dardenne-brødrenes. Det totalitære system presser pigerne langt ud i desperation. Filmen nemlig ikke om selve aborten. Den handler i virkeligheden om frygt, hardcore kynisme og andre af livets ubehagelige absurditeter, der præger livet for disse to unge mennesker. Filmen spiller på vores forventninger og usikkerhed. Rundt om hvert hjørne gemmer der sig en ny fare for at blive afsløret. Eller en fare for at noget går galt. Eller en fare for at blive udnyttet.
Ligesom pigerne forventer vi altid det værste. Og det er denne stærke identifikation, der er filmens store styrke. Vi kastes direkte ud i tankegangen og den kolde stemning i Rumænien i februar 1987. En kulde der stadig sidder i en et stykke tid, efter man forlader filmen.
09/12-2007
