Flot flop
4.0
Det ser ud til, at ”The Golden Compass”, Chris Weitz’ filmatisering af første del af Philip Pullmans fantasyromanserie ”His Dark Materials, ikke bliver en store økonomiske succes, som New Line havde satset på. I skrivende stund anslåes box office for åbningsweekenden i USA til at være på godt 26 millioner dollars. Det er ikke nok, når omkostningerne eftersigende har været over 150-200 millioner.
Måske er der ganske enkelt gået for meget forretning i filmen. Sådan føles det i hvert fald, når man ser den. Pullmans fortælling fyres nemlig af på under to timer. Producerne i Hollywood er nemlig overbevist om, at en lang spilletid er box office poison. Jo kortere tid en film varer, jo flere gange kan de vise den på en dag. Økonomisk giver det god mening. På nær når det går ud over filmen.
Jeg kan forestille mig, at et publikum, der ikke har læst bøgerne, vil være forvirrede. Den første time går med at introducere fyrre forskellige karakterer. Først er der pigen Lyra (spillet af en lille pige med stort talent, Dakota Blue Richards), der vokser op på et universitet a la Oxford i et alternativt univers, hvor menneskes sjæle tager synlig form som dyr. Hun har en værge, Lord Asriel (Daniel Craig), der vil rejse nordpå for at efterforske blasfemiske fænomener, hvilket den magtfulde kirke forbyder. Lyras ven bliver kidnappet. Og så er der nogle hekse (en af dem den lækre Eva Green), nogle sigøjnere, en luftskipper (Sam Elliott) og ikke mindst en pansret bjørn (med stemme af Ian McKellan), der vil have sit kongerige tilbage. Der sker en masse magiske ting og sager, og Nicole Kidman flyver rundt i en gulddragt sit luftskib og er skummel og fuld af intriger.
Pullman får faktisk alle brikkerne til at gå op i en spændende og medrivende fortælling i sin bog. Men han har også mere plads på alle sine sider, og så har han et talent for at fortælle i et godt flow. Chris Weitz har tydeligvis haft et producers, der har åndet ham ned ad nakken med ordene: ”Faster! Faster!”. Filmen føles som fast forward.
Men den korte tid og det alt for hurtige tempo taget i betragtning, så det lykkedes ganske udmærket. Det er så god en filmatisering, man kunne håbe på, omstændighederne taget i betragtning. Det er udmærket underholdning. Flotte billeder. Gode skuespilspræstationer.
Filmen havde sikkert været god, hvis man lagde en time oveni til at etablere scenerne, handlingen og karakterne. Men når filmen flopper økonomisk, så kommer der nok hverken en director's cut eller to fortsættelser. New Line er lidt af en narrefisse.
Måske er der ganske enkelt gået for meget forretning i filmen. Sådan føles det i hvert fald, når man ser den. Pullmans fortælling fyres nemlig af på under to timer. Producerne i Hollywood er nemlig overbevist om, at en lang spilletid er box office poison. Jo kortere tid en film varer, jo flere gange kan de vise den på en dag. Økonomisk giver det god mening. På nær når det går ud over filmen.
Jeg kan forestille mig, at et publikum, der ikke har læst bøgerne, vil være forvirrede. Den første time går med at introducere fyrre forskellige karakterer. Først er der pigen Lyra (spillet af en lille pige med stort talent, Dakota Blue Richards), der vokser op på et universitet a la Oxford i et alternativt univers, hvor menneskes sjæle tager synlig form som dyr. Hun har en værge, Lord Asriel (Daniel Craig), der vil rejse nordpå for at efterforske blasfemiske fænomener, hvilket den magtfulde kirke forbyder. Lyras ven bliver kidnappet. Og så er der nogle hekse (en af dem den lækre Eva Green), nogle sigøjnere, en luftskipper (Sam Elliott) og ikke mindst en pansret bjørn (med stemme af Ian McKellan), der vil have sit kongerige tilbage. Der sker en masse magiske ting og sager, og Nicole Kidman flyver rundt i en gulddragt sit luftskib og er skummel og fuld af intriger.
Pullman får faktisk alle brikkerne til at gå op i en spændende og medrivende fortælling i sin bog. Men han har også mere plads på alle sine sider, og så har han et talent for at fortælle i et godt flow. Chris Weitz har tydeligvis haft et producers, der har åndet ham ned ad nakken med ordene: ”Faster! Faster!”. Filmen føles som fast forward.
Men den korte tid og det alt for hurtige tempo taget i betragtning, så det lykkedes ganske udmærket. Det er så god en filmatisering, man kunne håbe på, omstændighederne taget i betragtning. Det er udmærket underholdning. Flotte billeder. Gode skuespilspræstationer.
Filmen havde sikkert været god, hvis man lagde en time oveni til at etablere scenerne, handlingen og karakterne. Men når filmen flopper økonomisk, så kommer der nok hverken en director's cut eller to fortsættelser. New Line er lidt af en narrefisse.
09/12-2007
