One adventure to rule them all
6.0
Da jeg i december 2001 for første gang satte mig i biografens mørke for at lade mig forføre af Peter Jacksons mastodont trilogi "The Lord of the Rings" havde jeg intet forhåndskenskab til Tolkiens univers. Tre timer senere var mit hovedet fyldt til bristepunktet med sanseindtryk så overvældende, at hobbitter, orker og elver for altid vil befolke mit filmunivers. Fellowship of the ring er en forførende filmoplevelse ud over det sædvanlige, hvor visuel genialitet går op i en højere enhed med ægte medrivende drama og fantastisk historiefortælling.
Fortællingen hviler på nogle utroligt simple præmisser. Det er de gode mod de onde uden nogen form for gråzoner. Det er fortællingen om, hvordan selv de mindste og svageste kan gøre en afgørende forskel. Det er en historie om kærlighed, venskab, sammenhold, frygt, rædsel, håb og overlevelse. Kort sagt alle de følelser, som betyder noget i tilværelsen. Alle disse følelser bliver virkeliggjort troværdigt og medrivende i Jacksons betagende fremstilling af Tolkiens univers. Lige fra første billede virker figurerne ægte, hvad enten det er hobbitter, troldmænd, elver, orker eller mennesker. Man er efter 10 min ikke i tvivl om, at Middelearth eksisterer et sted derude, og det er virkelig en bedrift af de store, at Jackson så hurtigt får os til at tro på alt og ikke betvivler historiens ægthed.
Filmens største styrke er indiskutabelt Jacksons unikke visuelle talent, som smitter af både på design, kostumer, det bevægelige kamera og opfindsomhed i vinkler. Hele filmen er billedskøn, både i de smukke scener og måske især i de mere voldsomme scener. At sætte så overbevisende billeder på Tolkiens skriverier, hvad enten vi snakker Mordor, Herredet eller Bri er en bedrift ud over det sædvanlige. Det samme kan siges, om det overbevisende design af orker og Uruk-hai, der er mere overbevisende skildret end ondskabens væsener andre steder i filmhistorien. Og det flotte look kombineret med Jacksons opfindsom i kamerature gør filmen til en visuel oplevelse uden sidestykker i historien.
Men flotte film er før faldet til jorden med et brag, men fortællingens universal karakter - som skal tilskrives Tolkien - gør både sanser, hjerne og følelser kommer på overarbejde. Filmen fik ingen Oscars på skuespillersiden, hvilket måske er fair nok, men både Ian McKellen, Elijah Wood og Viggo Mortensen yder glimrende præstationer.
LOTR trilogien er for undertegnet det største overhovedet indenfor filmens verden. Jeg har altid godt kunne lide eventyrgenren, og når det bliver leveret så smukt, episk og overbevisende som i Jacksons udgave måtte jeg overgive 100 pct. Jeg kan ikke sætte en eneste mikroskopisk finger på dette pragtværk, og da jeg forlod biografen for snart 6 år siden føltes næste december uretfærdigt langt væk. Men både den december og december året efter igen kom og gav os filmelskere to stykker filmhistorie på højde med dette første stykke. Det ene langt mere mørkt og dyster end første del af den fantastiske rejse, og det andet et visuelt sansebombardement uden sidestykke med klimaks på klimaks i næsten 4 timers overdådig gribende fortælling.
Tillykke til Jackson for at skrive sig ind i filmhistorien, som den største billedemager nogensinde. LOTR overgik alt tidligere set, og jeg kan ikke forstille mig, at noget nogensinde vil overgå det i fremtiden. Den første etape er et sandt mesterværk, og så har vi endda næsten intet set til Gollum, Nazguls eller de store episke krigsscener endnu...
Fortællingen hviler på nogle utroligt simple præmisser. Det er de gode mod de onde uden nogen form for gråzoner. Det er fortællingen om, hvordan selv de mindste og svageste kan gøre en afgørende forskel. Det er en historie om kærlighed, venskab, sammenhold, frygt, rædsel, håb og overlevelse. Kort sagt alle de følelser, som betyder noget i tilværelsen. Alle disse følelser bliver virkeliggjort troværdigt og medrivende i Jacksons betagende fremstilling af Tolkiens univers. Lige fra første billede virker figurerne ægte, hvad enten det er hobbitter, troldmænd, elver, orker eller mennesker. Man er efter 10 min ikke i tvivl om, at Middelearth eksisterer et sted derude, og det er virkelig en bedrift af de store, at Jackson så hurtigt får os til at tro på alt og ikke betvivler historiens ægthed.
Filmens største styrke er indiskutabelt Jacksons unikke visuelle talent, som smitter af både på design, kostumer, det bevægelige kamera og opfindsomhed i vinkler. Hele filmen er billedskøn, både i de smukke scener og måske især i de mere voldsomme scener. At sætte så overbevisende billeder på Tolkiens skriverier, hvad enten vi snakker Mordor, Herredet eller Bri er en bedrift ud over det sædvanlige. Det samme kan siges, om det overbevisende design af orker og Uruk-hai, der er mere overbevisende skildret end ondskabens væsener andre steder i filmhistorien. Og det flotte look kombineret med Jacksons opfindsom i kamerature gør filmen til en visuel oplevelse uden sidestykker i historien.
Men flotte film er før faldet til jorden med et brag, men fortællingens universal karakter - som skal tilskrives Tolkien - gør både sanser, hjerne og følelser kommer på overarbejde. Filmen fik ingen Oscars på skuespillersiden, hvilket måske er fair nok, men både Ian McKellen, Elijah Wood og Viggo Mortensen yder glimrende præstationer.
LOTR trilogien er for undertegnet det største overhovedet indenfor filmens verden. Jeg har altid godt kunne lide eventyrgenren, og når det bliver leveret så smukt, episk og overbevisende som i Jacksons udgave måtte jeg overgive 100 pct. Jeg kan ikke sætte en eneste mikroskopisk finger på dette pragtværk, og da jeg forlod biografen for snart 6 år siden føltes næste december uretfærdigt langt væk. Men både den december og december året efter igen kom og gav os filmelskere to stykker filmhistorie på højde med dette første stykke. Det ene langt mere mørkt og dyster end første del af den fantastiske rejse, og det andet et visuelt sansebombardement uden sidestykke med klimaks på klimaks i næsten 4 timers overdådig gribende fortælling.
Tillykke til Jackson for at skrive sig ind i filmhistorien, som den største billedemager nogensinde. LOTR overgik alt tidligere set, og jeg kan ikke forstille mig, at noget nogensinde vil overgå det i fremtiden. Den første etape er et sandt mesterværk, og så har vi endda næsten intet set til Gollum, Nazguls eller de store episke krigsscener endnu...
16/12-2007
