Manden der ikke ville dø
4.0
Carpenter revolutionerede - hvis ikke opfandt - teenslashergenren i 1978 med Halloween. Selvfølgelig skulle den have en 2er, så 3 år senere var en efterfølger klar. Min indstilling til filmen var, at den helt sikkert ville være en sørgelig omgang tynd bavl, men jeg fik mig en overraskelse. Halloween 2 er en yderst effektiv og fin teenslasher, hvor instruktør Rick Rosenthal er rimelig tro mod 1erens univers. Carpenter er dog også med som producent.
Filmen starter lige på og hårdt med slutningen fra den første film, og så kører det ellers der ud af med teenagere, som ryger igennem hakkemaskinen. Hele filmen foregår samme nat som 1eren, og det fungerer overraskende glimrende. Indledende får vi en lang og effektiv hyldest til Carpenters fremragende point-of-view scene, hvor de små hår på armene rejser sig.
I det hele taget er det lykkedes godt at ramme den uhyggelige og snigende tone fra Halloween. Myers er stadig en stum personificering af ondskaben selv, som langsomt toner frem af de mørke skygger. Filmen har lidt flere og blodigere drab, men det bliver aldrig slagteri på bekostning af stemning. Den er ond og uhyggelig hele vejen igennem.
Både Jamie Lee Curtis og Donald Pleasence gentager deres roller og især Curtis er en fornøjelse. Hun kan om nogen se ræd ud. Ellers er resten af persongalleriet rimelig anonymt og fungerer mest som slagterkvæg.
Filmens svaghed er lidt, at Michael Myers nu virkelig bare myrder løs på alt og alle. Dermed bliver hans hævn/mortiv ikke så personligt som i første film, og lidt af den første films tematik ryger i baggrunden for de flere drab. Samtidigt er historien ikke sønderlig opfindsom, men jeg havde bestemt ikke forventet andet.
Alt i alt en overraskende god 2er til en skelsættende 1er. En slasherfilm, som sagtens kan stå på egne ben, men selvfølgelig skylder alt til "The one and only", "The man in black" Michael Myers.
Filmen starter lige på og hårdt med slutningen fra den første film, og så kører det ellers der ud af med teenagere, som ryger igennem hakkemaskinen. Hele filmen foregår samme nat som 1eren, og det fungerer overraskende glimrende. Indledende får vi en lang og effektiv hyldest til Carpenters fremragende point-of-view scene, hvor de små hår på armene rejser sig.
I det hele taget er det lykkedes godt at ramme den uhyggelige og snigende tone fra Halloween. Myers er stadig en stum personificering af ondskaben selv, som langsomt toner frem af de mørke skygger. Filmen har lidt flere og blodigere drab, men det bliver aldrig slagteri på bekostning af stemning. Den er ond og uhyggelig hele vejen igennem.
Både Jamie Lee Curtis og Donald Pleasence gentager deres roller og især Curtis er en fornøjelse. Hun kan om nogen se ræd ud. Ellers er resten af persongalleriet rimelig anonymt og fungerer mest som slagterkvæg.
Filmens svaghed er lidt, at Michael Myers nu virkelig bare myrder løs på alt og alle. Dermed bliver hans hævn/mortiv ikke så personligt som i første film, og lidt af den første films tematik ryger i baggrunden for de flere drab. Samtidigt er historien ikke sønderlig opfindsom, men jeg havde bestemt ikke forventet andet.
Alt i alt en overraskende god 2er til en skelsættende 1er. En slasherfilm, som sagtens kan stå på egne ben, men selvfølgelig skylder alt til "The one and only", "The man in black" Michael Myers.
16/12-2007
