Glimrende underholdning
4.0
Lad mig sige det med det samme, jeg havde overhovedet ikke forventet mig den store oplevelse, da min mor hev mig med i biografen, for at se denne film, genindspilningen af The Poseidon Adventure fra 1972, blot kaldet Poseidon. Wolfgang Petersen, instruktøren på filmen, har jo nogle fantastiske film på sit cv, såsom Das Boot og Troy, men alligevel, plottet for Poseidon lød altså lige lovligt tyndt. Men det skulle vise sig at blive ganske fin underholdning.
Krydstogtskibet Poseidon, bliver nytårsaften ramt af en gigantisk flodbølge, der tipper skibet, og får det til at lægge med bunden over overfladen, altså. alting er for de ombord-værende vendt på hovedet. Vi følger en lille gruppe overlevende, i deres kamp for at komme ud af det synkende helvede, og blandt dem er blandt andet den tidlige brandmand Robert, som også er tidligere borgmester af New York(spillet af Kurt Russell), gambleren Dylan(Josh Lucas), den aldrende bøsse Nelson(Richard Dreyfuss), den blinde passager Elena(Mía Maestro), Roberts datter(Emmy Rossum), hendes forlovede(Mike Vogel, en enemor(Jacinda Barrett) og hendes søn(Jimmy Bennett).
Person-karakteristikkerne er ganske enkelt for tynde. Den eneste karakter, man sådan rigtigt tror på, er Elena, hvilket til dels skyldes Mía Maestros acceptable skuespil. Men ellers er det for tyndt, og det trækker ned i karakteren.
Derudover er filmen meget, meget usandsynlig, og man tror ikke ligefrem på, at det er den slags katastrofe man behøves at frygte i virkeligheden. Men alligevel er det habil underholdning, da man vitterligt får det dårligt, fx i scenen hvor de overlevende er nødt til at kravle igennem en ventilations-skakt. Det er en grusomt klaustrofobisk scene, og vel nok én af filmens bedste. Effekterne er flotte, og filmen vinder da også på, at man har turdet slappe lidt af med computer-effekterne, for at få det hele til at se mere realistisk ud.
Poseidon er slet ikke nogen banebrydende film, men det er ganske glimrende underholdning, fint til en aften, hvor man ikke rigtigt har noget andet at give sig til...
Krydstogtskibet Poseidon, bliver nytårsaften ramt af en gigantisk flodbølge, der tipper skibet, og får det til at lægge med bunden over overfladen, altså. alting er for de ombord-værende vendt på hovedet. Vi følger en lille gruppe overlevende, i deres kamp for at komme ud af det synkende helvede, og blandt dem er blandt andet den tidlige brandmand Robert, som også er tidligere borgmester af New York(spillet af Kurt Russell), gambleren Dylan(Josh Lucas), den aldrende bøsse Nelson(Richard Dreyfuss), den blinde passager Elena(Mía Maestro), Roberts datter(Emmy Rossum), hendes forlovede(Mike Vogel, en enemor(Jacinda Barrett) og hendes søn(Jimmy Bennett).
Person-karakteristikkerne er ganske enkelt for tynde. Den eneste karakter, man sådan rigtigt tror på, er Elena, hvilket til dels skyldes Mía Maestros acceptable skuespil. Men ellers er det for tyndt, og det trækker ned i karakteren.
Derudover er filmen meget, meget usandsynlig, og man tror ikke ligefrem på, at det er den slags katastrofe man behøves at frygte i virkeligheden. Men alligevel er det habil underholdning, da man vitterligt får det dårligt, fx i scenen hvor de overlevende er nødt til at kravle igennem en ventilations-skakt. Det er en grusomt klaustrofobisk scene, og vel nok én af filmens bedste. Effekterne er flotte, og filmen vinder da også på, at man har turdet slappe lidt af med computer-effekterne, for at få det hele til at se mere realistisk ud.
Poseidon er slet ikke nogen banebrydende film, men det er ganske glimrende underholdning, fint til en aften, hvor man ikke rigtigt har noget andet at give sig til...
19/12-2007
