Ikke meget mirakel
3.0
Jon Turteltaubs film vil lidt for lidt til at leve op til sin titel
Film kan være mange ting: Kommercielt bras eller stor kunst. Det meste ligger et sted mellem disse to yderpunkter - og således også denne lille film, "Livets små mirakler". Den handler om hvordan livet ændrer sig for den flinke, men ikke særlig kvikke, George Malley (John Travolta), da hans hjerne pludselig udvikler sig med lynets hast.
Tankens kraft
George bliver hurtigt den klogeste i det lille idylliske bysamfund. Han læser 3 bøger om dagen, afkoder hemmelige radiosignaler og lærer portugisisk på tyve minutter. Men ikke nok med det: Han udvikler også telekinetiske evner, dvs. han kan flytte genstande med tankens magt. Desuden finder han, på mirakuløs vis, en syg dreng der, har gemt sig i en plantage, og redder dermed hans liv.
Nu skulle man måske tro at alt var fryd og gammen, men nej. Verden er naturligvis et alt for indskrænket sted til at rumme én som George. Indbyggerne i den lille by skræmmes af hans ekstraordinære evner, og problemerne bliver da også kun større af, at de hemmelige radiosignaler han afkodede, var militære meddelelser. FBI bliver derfor meget interesseret i at få en alvorlig snak med George.
De eneste der forstår George, er hans gamle venner Nate (Forest Whitaker), Doc (Robert Duvall) og Lace (Kyra Sedgwick). Sidstnævnte er den pige som George efter lang tids ihærdig indsats, endelig er kommet på romantisk talefod med. Og da de fulde konsekvenser af Georges tilstand kommer for en dag, får George, mere end nogensinde, brug for vennernes støtte.
Ridser i lakken, tak!
"Livets små mirakler" er en film der vil sætte fokus på nogle vigtige værdier i livet: tolerance, venskab og dét at vi alle er noget særligt. Sympatisk nok sådan set, der er vel ikke mange der for alvor vil gøre indsigelser mod det gode budskab. Men netop derfor ender det hele i en noget banal affære - der er ingen kanter, ikke noget der skurrer, ikke noget der forlanger en stillingtagen fra publikums side.
Så hjælper de ganske hæderlige skuespilpræstationer heller ikke noget. John Travolta gør sig på et lærred, men hans figur er simpelt hen så god og flink at der ikke er noget at arbejde med. Lidt nemmere er det for Kyra Sedgwick, hun er da i det mindste i starten lidt velgørende kort for hovedet. Robert Duvall er jeg en stor beundrer af, og han giver da også sin lille rolle varme og vitalitet.
"Livets små mirakler" er for tynd til andet end at bekræfte ganske almindelige betragtninger om livet, og hos mig gives der ikke point for slutningens mekaniske føleri. Lejlighedsvis godt skuespil undervejs og Peter Gabriels egen genindspilning af sit fænomenale nummer "I Have the Touch" tæller i den anden retning, men alt i alt er resultatet i underkanten.
Film kan være mange ting: Kommercielt bras eller stor kunst. Det meste ligger et sted mellem disse to yderpunkter - og således også denne lille film, "Livets små mirakler". Den handler om hvordan livet ændrer sig for den flinke, men ikke særlig kvikke, George Malley (John Travolta), da hans hjerne pludselig udvikler sig med lynets hast.
Tankens kraft
George bliver hurtigt den klogeste i det lille idylliske bysamfund. Han læser 3 bøger om dagen, afkoder hemmelige radiosignaler og lærer portugisisk på tyve minutter. Men ikke nok med det: Han udvikler også telekinetiske evner, dvs. han kan flytte genstande med tankens magt. Desuden finder han, på mirakuløs vis, en syg dreng der, har gemt sig i en plantage, og redder dermed hans liv.
Nu skulle man måske tro at alt var fryd og gammen, men nej. Verden er naturligvis et alt for indskrænket sted til at rumme én som George. Indbyggerne i den lille by skræmmes af hans ekstraordinære evner, og problemerne bliver da også kun større af, at de hemmelige radiosignaler han afkodede, var militære meddelelser. FBI bliver derfor meget interesseret i at få en alvorlig snak med George.
De eneste der forstår George, er hans gamle venner Nate (Forest Whitaker), Doc (Robert Duvall) og Lace (Kyra Sedgwick). Sidstnævnte er den pige som George efter lang tids ihærdig indsats, endelig er kommet på romantisk talefod med. Og da de fulde konsekvenser af Georges tilstand kommer for en dag, får George, mere end nogensinde, brug for vennernes støtte.
Ridser i lakken, tak!
"Livets små mirakler" er en film der vil sætte fokus på nogle vigtige værdier i livet: tolerance, venskab og dét at vi alle er noget særligt. Sympatisk nok sådan set, der er vel ikke mange der for alvor vil gøre indsigelser mod det gode budskab. Men netop derfor ender det hele i en noget banal affære - der er ingen kanter, ikke noget der skurrer, ikke noget der forlanger en stillingtagen fra publikums side.
Så hjælper de ganske hæderlige skuespilpræstationer heller ikke noget. John Travolta gør sig på et lærred, men hans figur er simpelt hen så god og flink at der ikke er noget at arbejde med. Lidt nemmere er det for Kyra Sedgwick, hun er da i det mindste i starten lidt velgørende kort for hovedet. Robert Duvall er jeg en stor beundrer af, og han giver da også sin lille rolle varme og vitalitet.
"Livets små mirakler" er for tynd til andet end at bekræfte ganske almindelige betragtninger om livet, og hos mig gives der ikke point for slutningens mekaniske føleri. Lejlighedsvis godt skuespil undervejs og Peter Gabriels egen genindspilning af sit fænomenale nummer "I Have the Touch" tæller i den anden retning, men alt i alt er resultatet i underkanten.
19/11-2018
