The Untouchables
5.0
Efter fejlskuddet med den tamme og rigeligt ugebladskulørte kærlighedsfilm “A Good Year”, vender legendariske Scott atter tilbage til det mere rå og skarpe liv i skyggerne, her med en gangster film (som titlen “svagt” antyder:-), hvor han ærligt mere ligner en der er på hjemmebane.
Det er der i hvert fald kommet en hårdkogt, medrivende og gennemført old school gangsterkrimi ud af, der bæres frem af filmens to store stjerner og en velfortalt hovedhistorie, der sine steder både byder på fine nuancer i fortællingen, spændende passager og et sublimt tidsbillede.
Stilen er illuderende, uden at være forceret, faktisk tværtimod. Fortællingen får tid til roligt at folde sig ud, uden at den alligevel føles som den står stille. Både de mest voldsomme og de mest rolige øjeblikke, lykkes det Scott at vægte nok til at ingen af delene dominerer overflødigt meget eller keder en.
Musikken af Marc Streitenfeld, der kun har komponeret til ”A Good Year” før denne, er æstetisk understøttende til det der sker, også til det mere subtile følelsesliv filmen skildrer, uden at drive rov på os. Ligeledes ramt lige på kornet er valget af en lang række musiknumre, der ofte falder mere i tråd med tematikken end man måske lige bemærker. Som for eksempel Jerry Butler’s ”Only The Strong Survive”.
I den ene hovedrolle giver Washington ifølge mig, sin livs bedste præstation, fordi han balancerer så smukt og skræmmende mellem det sympatiske, hvor han både er en kærlig ægtemand og omsorgsfuld søn, og så den indestængte vrede, der i pressede situationer eksploderer og forvandler ham til en iskold voldspsykopat. Det er mentalt gennemført uden hysterisk overspil, som man ellers ofte ser i sådanne roller.
Crowe imponerer måske ikke i samme grad i den anden hovedrolle, men han forvandler dog flot en rolle der nemt kunne være endt som urealistisk naiv, til en både troværdig og indlevende karakter. Man kunne måske savne et par facetter i spillet sine steder, men sådan er rollen næppe skrevet! Der spilles generelt stærkt, Scott har godt fat i sine skuespillere mens de er på.
Så selv om hans instruktion måske ikke bidrager hverken med noget originalt eller fornyende til genren, så er det dybt solidt og overdådigt håndværk, der leverer varen i samtlige minutter og det er med et pænt stykke over to timer, trods alt længe.
Der er et par skønhedsfejl, det kan man ikke nægte, som et par af birollerne der falder uhensigtsmæssigt ud og ind ad historien. Filmen ligger for eksempel op til at Crowe skal samle sine ”Untouchables” af ubestikkelige politifolk og så introduceres vi, for at de blot forsvinder i baggrunden og så med et at dukke op igen. Men det føles ærligt lidt som bagateller mens filmens kører, man er ganske enkelt for godt underholdt. Det bliver til 5 små stjerner!
Det er der i hvert fald kommet en hårdkogt, medrivende og gennemført old school gangsterkrimi ud af, der bæres frem af filmens to store stjerner og en velfortalt hovedhistorie, der sine steder både byder på fine nuancer i fortællingen, spændende passager og et sublimt tidsbillede.
Stilen er illuderende, uden at være forceret, faktisk tværtimod. Fortællingen får tid til roligt at folde sig ud, uden at den alligevel føles som den står stille. Både de mest voldsomme og de mest rolige øjeblikke, lykkes det Scott at vægte nok til at ingen af delene dominerer overflødigt meget eller keder en.
Musikken af Marc Streitenfeld, der kun har komponeret til ”A Good Year” før denne, er æstetisk understøttende til det der sker, også til det mere subtile følelsesliv filmen skildrer, uden at drive rov på os. Ligeledes ramt lige på kornet er valget af en lang række musiknumre, der ofte falder mere i tråd med tematikken end man måske lige bemærker. Som for eksempel Jerry Butler’s ”Only The Strong Survive”.
I den ene hovedrolle giver Washington ifølge mig, sin livs bedste præstation, fordi han balancerer så smukt og skræmmende mellem det sympatiske, hvor han både er en kærlig ægtemand og omsorgsfuld søn, og så den indestængte vrede, der i pressede situationer eksploderer og forvandler ham til en iskold voldspsykopat. Det er mentalt gennemført uden hysterisk overspil, som man ellers ofte ser i sådanne roller.
Crowe imponerer måske ikke i samme grad i den anden hovedrolle, men han forvandler dog flot en rolle der nemt kunne være endt som urealistisk naiv, til en både troværdig og indlevende karakter. Man kunne måske savne et par facetter i spillet sine steder, men sådan er rollen næppe skrevet! Der spilles generelt stærkt, Scott har godt fat i sine skuespillere mens de er på.
Så selv om hans instruktion måske ikke bidrager hverken med noget originalt eller fornyende til genren, så er det dybt solidt og overdådigt håndværk, der leverer varen i samtlige minutter og det er med et pænt stykke over to timer, trods alt længe.
Der er et par skønhedsfejl, det kan man ikke nægte, som et par af birollerne der falder uhensigtsmæssigt ud og ind ad historien. Filmen ligger for eksempel op til at Crowe skal samle sine ”Untouchables” af ubestikkelige politifolk og så introduceres vi, for at de blot forsvinder i baggrunden og så med et at dukke op igen. Men det føles ærligt lidt som bagateller mens filmens kører, man er ganske enkelt for godt underholdt. Det bliver til 5 små stjerner!
21/12-2007
