I forelskelsens vold
4.0
Vi har hørt det tonsvis af gange før: Et elskende par forsøger at få hinanden i en verden, der ikke tillader dem det. Således altså også i Tom Tykwers sælsomme og dels poetiske kærlighedsfabel, ”Heaven”, der uden stor originalitet, men med enorm sanselighed kredser videre i fodsporet af hans tidligere mesterværk, ”Krigeren og Kejserinden”.
I ”Heaven” er det nemlig endnu engang kærlighed der udgør Tom Tykwers fascination. Selvom sproget delvist er engelsk og hovedrollerne udfyldt af amerikanske stjernenavne, så synes hverken finansielle bagtanker eller filmisk standardisering at have strejfet den tyske billedmager så meget som en tanke. For Tykwer er kærlighed en svær, stille poetisk, udefinerbar og uendelig smuk faktor og ”Heaven” er et soleklart vidnesbyrd på, at den på ingen måde er blevet et mere sødladent og mindre betagende bekendtskab i sine internationale rammer.
En ting man dog godt kan kritisere Tom Tykwer for, er at have slækket på ambitionerne. Hans forkærlighed for, ja, kærlighed er ganske vist vedligeholdt i fineste orden, men uden den spændstige drivkraft der gjorde de tyske ”Krigeren og Kejserinden” og ”Lola Rennt” til glitrende filmperler og hovedværker i nyere europæisk film. Som det første nævnt i denne anmeldelse så er historien i ”Heaven” tynd, tematisk repeterende og lider afsavn af de små, ualmindeligt sindrige og detaljerige udsving i historien, der spækkede de to førnævnte film med bjergtagende liv og energi. Tykwers filmatisering af den afdøde Krzysztof Kieslowskis manuskript lever dermed udelukkende på sin tranceagtige stemning og sine billeder, hvilket er en smule for lidt til fuldt ud at mætte det forventningspres, der som seer følger med.
Når ”Heaven” dog stadig - foruden åbenbarende klarhed eller medrivende tempo - er en nydelig filmoplevelse, skyldes det det filmiske begav der dominerer stort set hver og en af filmens scener. Flydende kamerakørsler, stilfuldt klaverspil og symbolske billeder går flot i spænd og for det kan filmen sagtens ses og nydes. Om ikke andet bekræfter ”Heaven” nemlig, at Tom Tykwer er en unik kreatør af maleriske, stemningsfulde syn, og det uforglemmelige slutbillede af Philippa og Filippo der trodser alle love og svæver mod himmeriget i en stjålet helikopter hører så afgjort til et af hans bedste.
I ”Heaven” er det nemlig endnu engang kærlighed der udgør Tom Tykwers fascination. Selvom sproget delvist er engelsk og hovedrollerne udfyldt af amerikanske stjernenavne, så synes hverken finansielle bagtanker eller filmisk standardisering at have strejfet den tyske billedmager så meget som en tanke. For Tykwer er kærlighed en svær, stille poetisk, udefinerbar og uendelig smuk faktor og ”Heaven” er et soleklart vidnesbyrd på, at den på ingen måde er blevet et mere sødladent og mindre betagende bekendtskab i sine internationale rammer.
En ting man dog godt kan kritisere Tom Tykwer for, er at have slækket på ambitionerne. Hans forkærlighed for, ja, kærlighed er ganske vist vedligeholdt i fineste orden, men uden den spændstige drivkraft der gjorde de tyske ”Krigeren og Kejserinden” og ”Lola Rennt” til glitrende filmperler og hovedværker i nyere europæisk film. Som det første nævnt i denne anmeldelse så er historien i ”Heaven” tynd, tematisk repeterende og lider afsavn af de små, ualmindeligt sindrige og detaljerige udsving i historien, der spækkede de to førnævnte film med bjergtagende liv og energi. Tykwers filmatisering af den afdøde Krzysztof Kieslowskis manuskript lever dermed udelukkende på sin tranceagtige stemning og sine billeder, hvilket er en smule for lidt til fuldt ud at mætte det forventningspres, der som seer følger med.
Når ”Heaven” dog stadig - foruden åbenbarende klarhed eller medrivende tempo - er en nydelig filmoplevelse, skyldes det det filmiske begav der dominerer stort set hver og en af filmens scener. Flydende kamerakørsler, stilfuldt klaverspil og symbolske billeder går flot i spænd og for det kan filmen sagtens ses og nydes. Om ikke andet bekræfter ”Heaven” nemlig, at Tom Tykwer er en unik kreatør af maleriske, stemningsfulde syn, og det uforglemmelige slutbillede af Philippa og Filippo der trodser alle love og svæver mod himmeriget i en stjålet helikopter hører så afgjort til et af hans bedste.
23/12-2007
