Stupid descendans
2.0
[Advarsel: SPOILERS]
Jeg følte mig oprigtigt holdt for nar af denne mørke forestilling. Ikke pga. den lille psykologiske præciserende overraskelse til slut, som skal ændre seerens sympati (Til fordel for hvem, monstro? Alle bortset fra Becca (hollænderen med håndboldspillernavnet Saskia Mulder) opfører sig utilgiveligt dumt), men derimod af hele handlingsforløbet, som for mig fremstår komplet umotiveret og ubegribeligt.
Det eneste, vi får forklaret på forhånd, er, at vor hovedperson er (burde være) i dyb sorg og antageligt lidt mørkeræd.
Dumdristigheden, som først bringer vore seks granvoksne tøser (dialogen er tæt på det decideret irriterende) på afveje nede i det blokerede hulesystem, spædes op med nye fjollerier, allerede før panikken over de horrible hulevæsner har vist sig, da den ellers på papiret erfarne actiongirl Holly spæner alene gennem mørket og flækker skinnebenet ved et fald ned i en bælgmørk klippespalte.
Herefter går det slag i slag efter devisen "de ti cyklister på cykeltur", der som bekendt ender med, at kun én aktør (tilsyneladende) undslipper rædselskabinettet. Uhyrernes utallige overfald falder med samme tilfældige frekvens som i enhver anden bogeyman-effekt-film.
Det er ganske aldeles u-fascinerende pseudo-underholdning af værste metervare-skuffe. Og egentlig undrer det mig dybt, at filmen har fået en så overvældende positiv modtagelse både herinde og andre steder?
Jeg følte mig oprigtigt holdt for nar af denne mørke forestilling. Ikke pga. den lille psykologiske præciserende overraskelse til slut, som skal ændre seerens sympati (Til fordel for hvem, monstro? Alle bortset fra Becca (hollænderen med håndboldspillernavnet Saskia Mulder) opfører sig utilgiveligt dumt), men derimod af hele handlingsforløbet, som for mig fremstår komplet umotiveret og ubegribeligt.
Det eneste, vi får forklaret på forhånd, er, at vor hovedperson er (burde være) i dyb sorg og antageligt lidt mørkeræd.
Dumdristigheden, som først bringer vore seks granvoksne tøser (dialogen er tæt på det decideret irriterende) på afveje nede i det blokerede hulesystem, spædes op med nye fjollerier, allerede før panikken over de horrible hulevæsner har vist sig, da den ellers på papiret erfarne actiongirl Holly spæner alene gennem mørket og flækker skinnebenet ved et fald ned i en bælgmørk klippespalte.
Herefter går det slag i slag efter devisen "de ti cyklister på cykeltur", der som bekendt ender med, at kun én aktør (tilsyneladende) undslipper rædselskabinettet. Uhyrernes utallige overfald falder med samme tilfældige frekvens som i enhver anden bogeyman-effekt-film.
Det er ganske aldeles u-fascinerende pseudo-underholdning af værste metervare-skuffe. Og egentlig undrer det mig dybt, at filmen har fået en så overvældende positiv modtagelse både herinde og andre steder?
25/12-2007
