I den klæbrige verden af lort og lov

”Michael Clayton” er et smukt stykke filmhåndværk, og det er sammen med ”Breach” en af årets bedste thrillers. Tony Gilroy har stået bag manuskripterne til ”Bourne”-filmene, men det er første gang, han selv instruerer. Man kan se, at han virkelig har gennemarbejdet manuskriptet. Filmens handlingsforløb er måske en smule forudsigelig og stereotypt i det lange løb, men manuskriptet er så gennemarbejdet, at man sidder på kanten af stolen alligevel.

Handlingen er drevet af karakterer, og filmens moralske spørgsmål er indgroet i dem. Michael Clayton (George Clooney) er en fixer for advokatselskaberne. Han kalder sig selv pedel, der rydder op i selskabsadvokaternes lort. Det er ikke det mest hæderlige erhverv, da mange af sagerne på hans bord er meget beskidte. Men han holder hovedet koldt, da han har en gæld fra et forlist business, der skal betales af, og en søn fra et forlist ægteskab, han skal forsørge. Det gør vennen og kollegaen Arthur Edens (Tom Wilkinson) til gengæld ikke. Han er brudt fuldkommen sammen under nogle vigtige og dyre forhandlinger for et firma, der har ødelagt livet for tusinder med dødsensfarlig sprøjtegift. Han fabler løs som Marlon Brandos rolle i ”Apocalypse Now” om det lort, der omslutter hele branchen. Og han sætter handlinger bag ordene. Det er noget nyt lort, som Clayton skal rydde op i.

Claytons udvikling igennem filmen er som sagt ikke så overraskende. Filmen åbner med en scene, hvor Claytons bil sprænger i luften. Vi ved fra starten, at Clayton ikke vil lystre systemet. Men det er spillet og detaljerne undervejs, der gør filmen både nervepirrende og dybt involverende. Ikke mindst Tilda Swinton er fremragende i filmen. Hun spiller den ansvarshavende konsulent for det store firma, og hun giver kynisme et dybt troværdigt ansigt. I en ganske sigende scene ser vi hende øve samtlige svar til et interview, hun skal udføre. Alle ord, al mimik er nøje overvejet. Hun ryster hjemme i soveværelset af nervøsitet, før hun skal spille in control. Bag hendes supersikre fremtoning er der ren og skær usikkerhed. Det er svært at se andet end Clooney i Clayton-rollen i det første akt. Men også Claytons betænkeligheder og usikkerheder toner langsomt frem. Han virker umiddelbart som en supersikker advokat, der kan overvinde alt. Men også under hans overflade er der uafklarede komplekser og usikkerheder.

Man kan fornemme at enhver detalje, om handlingen og karaktererne er gennemtænkt og gennemført. I starten virkede filmen lidt for gennemtænkt. Specielt Arthur Edens sammenbrud virkede mere dramatiseret end autentisk. Men det er også en nydelse at overvære gennemtænkt dramatik, skuespil og suspense. Specielt når det også giver anledning til at gruble over moralske perspektiver ved ens egen verden. Det er en fornem præstation af en thriller, der derudover underholder mere end de sidste 5 års courtroom dramas tilsammen.