ikke værst

overordnet set er dette en af de mere intelligente olsenbande-film, og så har den et persongalleri, der er meget rørernde og man forstår Egons forhold til hans venner. specielt i én af de sidste scener ser man virkelig at egon holder af dem der nærmest kan kaldes hans familie. han har valget mellem dem eller sin drøm. han vælger dog drømmen, hvilket resulterer i nederlag, og det ville det blive ved med, indtil han selv indser det og holder fast i det han har, før det er for sent.

et mesterstykke, i sandhed!