Farlig abe, ufarlig film

2.0
Frank Marshalls Congo er et forsøg på at lave en klassisk eventyrfilm, men hvor næsten alt er pinligt ringe udført. Enkelte actionscener fungerer, og jeg kedede mig egentlig ikke for alvor, men filmen har så mange elementer, hvor man bare tænker nej nej nej...

En gruppe eventyrere drager dybt ind i regnskoven i Congo. En for at finde forsvundne kollegaer og venner, en for at finde de savnomspundne Kong Salomons miner, to for at sætte en talende!!! abe fri og så et par stykker mere, hvis dagsorden ikke er vildt gennemskuelig. Samtlige planer og hemmelige dagsordnerne bliver dog forpurret af en ny meget kløgtig og aggressiv gorillaart, som ikke har til sinds at lade vores "venner" slippe fra Congo i live.

Congo fungerer på det plan, at den er tempofyld og aldrig står stille. Ind imellem formår den ligeledes at skabe en vis suspense, når de slemme aber lurer i mørket. Endelig er flere at karakterne også ok underholdende. Der er dog et stort fedt MEN... (eller flere).

Karaktererne er - underholdende eller ej - rene skabeloner uden indhold, den ene mere karikeret end den anden. Værst er ellers tit udmærkede Tim Curray som bulgarsk eventyrer. Videre er historien så tåbelig og ligegyldig, at den aldrig får sit tag i en for alvor. Absolut værst er dog den talende abe. Både det faktum at den taler, fungerer som vejviser og ikke mindst hele måden den indgår i filmen på er så tåbelig, irriterende og amatøragtig, at det alene ødelægger meget.

Congo sniger sig dog lige op på to stjerner, da den som nævnt trods alt underholder - både bevidst og ufrivilligt - nogenlunde, så man ikke keder sig, selvom man ofte tænker "elendig film" undervejs. Til en start kunne man pille den talende abe ud, og filmen ville stige betragtelig i kvalitet. Hvis du ikke allerede har set den "eventyrperle" kan du roligt springe over.
Congo