En hund er en drengs bedste ven
4.0
Der er både snakkende hunde og katte, onde hundefangere og en rigtig kernefamilie i børnefilmen "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" - og det fungerer faktisk rigtig godt.
Jeg husker, at jeg for nogle år tilbage sammen med en stor flok børn så en video med titlen "Den fantastiske rejse". Hovedpersonerne var to hunde og en kat, der skulle finde tilbage til deres rare mennesker.
Resten af handlingen er for længst overgået til de evige hjernemarker, men jeg mindes at børnene morede sig - og jeg blev selv hængende for at se filmen færdig!
Nu er der kommet en to'er, skåret efter den samme gamle formel: 'søde kæledyr bliver væk fra menneskefamilie, og derfor skal søde kæledyr nu finde tilbage til menneskefamilie og undervejs møde både ondskab, venskab og kærlighed'.
Aldrig rigtig giftig
De søde kæledyr er også denne gang den kloge golden retriever Sherry, den unge og livsglade bulldog Chang og den irriterende, bedrevidende og snobbede perserkat Søsser. Således er de 3 hovedpersoner kraftigt tegnet op, og der foregår et konstant spil mellem dem: Chang fjoller rundt, opfører sig uovervejet og fyrer dårlige vittigheder af, Søsser hakker konstant på Chang, og Sherry bliver ved med at glatte ud imellem de to. Det er ganske humoristisk, for der kommer af og til nogle ret så giftige kommentarer.
Men rigtig giftig bliver "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" selvfølgelig aldrig, for som i enhver rigtig amerikansk børnefilm er moralen i orden. 'Både hund og kat holder af hinanden', 'selvom man kommer fra forskellige miljøer kan man godt bliver kærester' og 'en hund er en drengs bedste ven', er et par af filmens moralske overskrifter, og derudover får de slemme og dumme hunde og de onde hundefangere et velplaceret hak i tuden!
Verbalt skuespil
Talende dyr er altid en succes på film, især når det er lavet så stilsikkert som i "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco". På den anden side er det, når man tænker lidt nærmere over det, ikke så svært at få dyr til at snakke på film. Man filmer f.eks. en hund. Derefter lader man en skuespiller snakke henover billedet og bum bummelum, så kommer hunden til live, og bliver helt menneskelig.
Det sætter selvfølgelig stor krav til skuespillerne, da det er deres verbale skuespil, der giver dyrene liv og karaktér. "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" er synkroniseret til dansk, og det er gjort udemærket. Især Thomas Mørk i den 'bærende stemmerolle' som hunden Chang er sjov, virkelig god og sprængfuld af energi. Og det betyder en hel del, netop fordi der er så meget tale i "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco". Jeg blev dog noget irriteret på de evindelige ordsprog og fjollede rim, de talende dyr er udstyret med. Selvom handlingen er rimelig forudsigelig, billederne småkedelige og nogle af sekvenserne en smule anstrengende i længden, ja, så fungerer "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" glimrende som børne- og familiefilm. Børnene vil kunne identificere sig med dyrene og deres historie, og gå fra biografen med en god og sjov oplevelse; og de voksne vil sagtens kunne 'holde pinen ud' og måske more sig oven i købet - det gjorde jeg!
Jeg husker, at jeg for nogle år tilbage sammen med en stor flok børn så en video med titlen "Den fantastiske rejse". Hovedpersonerne var to hunde og en kat, der skulle finde tilbage til deres rare mennesker.
Resten af handlingen er for længst overgået til de evige hjernemarker, men jeg mindes at børnene morede sig - og jeg blev selv hængende for at se filmen færdig!
Nu er der kommet en to'er, skåret efter den samme gamle formel: 'søde kæledyr bliver væk fra menneskefamilie, og derfor skal søde kæledyr nu finde tilbage til menneskefamilie og undervejs møde både ondskab, venskab og kærlighed'.
Aldrig rigtig giftig
De søde kæledyr er også denne gang den kloge golden retriever Sherry, den unge og livsglade bulldog Chang og den irriterende, bedrevidende og snobbede perserkat Søsser. Således er de 3 hovedpersoner kraftigt tegnet op, og der foregår et konstant spil mellem dem: Chang fjoller rundt, opfører sig uovervejet og fyrer dårlige vittigheder af, Søsser hakker konstant på Chang, og Sherry bliver ved med at glatte ud imellem de to. Det er ganske humoristisk, for der kommer af og til nogle ret så giftige kommentarer.
Men rigtig giftig bliver "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" selvfølgelig aldrig, for som i enhver rigtig amerikansk børnefilm er moralen i orden. 'Både hund og kat holder af hinanden', 'selvom man kommer fra forskellige miljøer kan man godt bliver kærester' og 'en hund er en drengs bedste ven', er et par af filmens moralske overskrifter, og derudover får de slemme og dumme hunde og de onde hundefangere et velplaceret hak i tuden!
Verbalt skuespil
Talende dyr er altid en succes på film, især når det er lavet så stilsikkert som i "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco". På den anden side er det, når man tænker lidt nærmere over det, ikke så svært at få dyr til at snakke på film. Man filmer f.eks. en hund. Derefter lader man en skuespiller snakke henover billedet og bum bummelum, så kommer hunden til live, og bliver helt menneskelig.
Det sætter selvfølgelig stor krav til skuespillerne, da det er deres verbale skuespil, der giver dyrene liv og karaktér. "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" er synkroniseret til dansk, og det er gjort udemærket. Især Thomas Mørk i den 'bærende stemmerolle' som hunden Chang er sjov, virkelig god og sprængfuld af energi. Og det betyder en hel del, netop fordi der er så meget tale i "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco". Jeg blev dog noget irriteret på de evindelige ordsprog og fjollede rim, de talende dyr er udstyret med. Selvom handlingen er rimelig forudsigelig, billederne småkedelige og nogle af sekvenserne en smule anstrengende i længden, ja, så fungerer "Den fantastiske rejse - væk i San Francisco" glimrende som børne- og familiefilm. Børnene vil kunne identificere sig med dyrene og deres historie, og gå fra biografen med en god og sjov oplevelse; og de voksne vil sagtens kunne 'holde pinen ud' og måske more sig oven i købet - det gjorde jeg!
19/11-2018
