// Original 'gangster' //
6.0
Anmeldelserne af brugerne her på siden begynder at gå i den forkerte retning; udsagn som at Ridley Scott i sin nye film American Gangster (AG) ikke skærer alt det unødvendige fra, at filmen er for langtrukken, for kliche, for forvirrende, at den indeholder for mange løser ender osv. hører altså ikke hjemme; endnu har jeg ikke læst en ordentlig begrundelse! Den er endda stemplet som dårligere end The Departed, hvilket jeg heller ikke er specielt enig i. Så lad det være sagt en gang for alle, AG er måske allerede gået hen og blevet en af de bedste film anno 2008.
Hvis man ser bort fra, at Frank Lucas var narkohandler, ville hans karriere være ideel til en analyse på en business-skole. AG fortæller historien om hans succeser og i sidste ende hans fald. Lucas arver et enormt gangsterimperium af sin boss og mentor Bumpy Johnson, og i løbet af kort tid sætter han de fleste gangsterorganisationer på gaden vha. sine forunderlige kapitalistiske strategier. Personligt fløj han til Vietnam for købe sine produkter direkte fra leverandørerne, benyttede sig af et genialt importeringsskema og fik det ubemærket ind i USA. Hans varer var stærkere og billigere end nogen andens. Sidst i sin karriere, var han ca. 150 mio. $ værd, han fik reduceret sin fængelsstraf ved at indgå en aftale om at afsløre 3/4 af narkopolitiets betjente som korrupte - og så fulgte han altid sin mor i kirke om søndagen.
Lucas bliver spillet af Denzel Washington, og det er en af de præstationer, hvor han er elegant og venlig på det ydre, men samtidig skånselsløs nok til at sætte ild til en fjende. Detaljen her er: Som manden brænder op, skyder Frank ham for at sætte ham løs for smertehelvedet. Se, det er barmhjertigt! Hans stædige antagonist i filmen er Det. Richie Roberts (Russel Crowe), hvis ry bliver helt tilsvinet i hans afdeling. Og hvorfor så det? Fordi han finder 1 mio. $ i narkopenge - og melder dem ind. Hvorfor helvede ville han da gøre det, når en hvilken som helst anden betjent ville have delt dem med sine partnere? Roberts er nemlig ikke sådan til rykke, ikke engang når hans ubehagelige og korrupte kollega Det. Trupo (Josh Brolin) truer ham. Han sværger at få Lucas ned med nakken, og gør det også, selvom det ikke er nemt, når hans største trussel udgøres af politiet selv. Lucas, den afdøde Bumpys lærling, har et simpelt credo: Behandl folk med respekt, hold en lav profil, arbejd som en forretningsmand og del kalkuner ud til Thanksgiving. En narkobaron med moral! Grunden til at hans forretning er så struktureret, er fordi de fleste af hans medarbejdere får en meget god løn og er hans egne familiemedlemmer; noget, Lucas har lært af italienerne.
Filmen er baseret på en artikel fra New York Magazine af Mark Johnson, som manuskriptforfatter Steven Zaillian (Schindlers Liste) har bygget oven på. Dialogerne er skarpe, vittige og yderst intelligente - det kan derfor godt være man bliver skuffet over en slutning, som ikke er særlig Scarface-agtig, men hvor Lucas og Roberts fører en samtale, som man ikke kan lade være at fryde sig over; skuespillet klæder manuskriptet, så det passer perfekt! Denzel Washington har nemlig aldrig været bedre, og han spiller mildest talt bukserne ud af røven, og sidst jeg så en lige så overbevisende gangster var Vito Corleone (Marlon Brando). Hele tiden bliver man konfronteret med ens eget syn på Lucas, for selvom han var en af tidens største forbrydere, kan man ikke lade være med at holde af ham. Russel Crowe giver også et stærkt modspil, som den hæderlige betjent Roberts. Selvom hans personlighed måske ikke er specielt original - han er skilt, hæderlig, dygtig til sit arbejde, et rod - står han stadig som en meget stærk og spændende karakter. Dertil vil jeg også nævne Josh Brolin, som jeg efter dette år har fået enorm respekt for. Hver gang man ser ham på skærmen som Det. Trupo begynder ens mave at snøre sig sammen, og man håber blot på, at han ikke bryder ud i et raserianfald. En fremragendeskuespillerbesætning! AG er bare en virkelig, virkelig god film. Alt fra den superfede 60er-musik, til Richie Robert' knap så fede Hawaii-skjorte, skaber en fænomenal stemning og æstetisk ramme, på samme måde som Godfather gjorde det. Selvfølgelig er AG uden sammenligning til Godfather, men taget i betragtning af alle de gangsterfilm, der er lavet siden, er AG en undtagelse, som overraskede mig meget positivt. Det ene øjeblik sidder man i Roberts usle lejlighed, det andet et sted midt i junglen i Vietnam, hvor Lucas lige har købt 2 tons heroin og opium.
Ridley Scott har skabt efter min mening et af de bedste nyere gangsterepos. Historien er yderst veldrejet, skuespiller helt oppe at ringe og alle de andre detaljer er blot med til at understrege, at dette ikke er en Hollywood-metervare. Flere gange har Ridley Scott skuffet mig på det værste med film som A Good Year, Kingdom of Heaven, Hannibal osv., og jeg var lige ved at bekymre mig for manden bag milepæle som Alien, Blade Runner, Gladiator. Men med AG viser Scott, at han alligevel er en af de bedste instruktører på filmmarkedet nu. I kan derfor kalde mig for uoriginal, smagløs og 'kun into-the-looks', men jeg er altså helt vild med filmen, og det kan derfor kun blive til 6 patroner fra min anmelder(pi)stol!
Hvis man ser bort fra, at Frank Lucas var narkohandler, ville hans karriere være ideel til en analyse på en business-skole. AG fortæller historien om hans succeser og i sidste ende hans fald. Lucas arver et enormt gangsterimperium af sin boss og mentor Bumpy Johnson, og i løbet af kort tid sætter han de fleste gangsterorganisationer på gaden vha. sine forunderlige kapitalistiske strategier. Personligt fløj han til Vietnam for købe sine produkter direkte fra leverandørerne, benyttede sig af et genialt importeringsskema og fik det ubemærket ind i USA. Hans varer var stærkere og billigere end nogen andens. Sidst i sin karriere, var han ca. 150 mio. $ værd, han fik reduceret sin fængelsstraf ved at indgå en aftale om at afsløre 3/4 af narkopolitiets betjente som korrupte - og så fulgte han altid sin mor i kirke om søndagen.
Lucas bliver spillet af Denzel Washington, og det er en af de præstationer, hvor han er elegant og venlig på det ydre, men samtidig skånselsløs nok til at sætte ild til en fjende. Detaljen her er: Som manden brænder op, skyder Frank ham for at sætte ham løs for smertehelvedet. Se, det er barmhjertigt! Hans stædige antagonist i filmen er Det. Richie Roberts (Russel Crowe), hvis ry bliver helt tilsvinet i hans afdeling. Og hvorfor så det? Fordi han finder 1 mio. $ i narkopenge - og melder dem ind. Hvorfor helvede ville han da gøre det, når en hvilken som helst anden betjent ville have delt dem med sine partnere? Roberts er nemlig ikke sådan til rykke, ikke engang når hans ubehagelige og korrupte kollega Det. Trupo (Josh Brolin) truer ham. Han sværger at få Lucas ned med nakken, og gør det også, selvom det ikke er nemt, når hans største trussel udgøres af politiet selv. Lucas, den afdøde Bumpys lærling, har et simpelt credo: Behandl folk med respekt, hold en lav profil, arbejd som en forretningsmand og del kalkuner ud til Thanksgiving. En narkobaron med moral! Grunden til at hans forretning er så struktureret, er fordi de fleste af hans medarbejdere får en meget god løn og er hans egne familiemedlemmer; noget, Lucas har lært af italienerne.
Filmen er baseret på en artikel fra New York Magazine af Mark Johnson, som manuskriptforfatter Steven Zaillian (Schindlers Liste) har bygget oven på. Dialogerne er skarpe, vittige og yderst intelligente - det kan derfor godt være man bliver skuffet over en slutning, som ikke er særlig Scarface-agtig, men hvor Lucas og Roberts fører en samtale, som man ikke kan lade være at fryde sig over; skuespillet klæder manuskriptet, så det passer perfekt! Denzel Washington har nemlig aldrig været bedre, og han spiller mildest talt bukserne ud af røven, og sidst jeg så en lige så overbevisende gangster var Vito Corleone (Marlon Brando). Hele tiden bliver man konfronteret med ens eget syn på Lucas, for selvom han var en af tidens største forbrydere, kan man ikke lade være med at holde af ham. Russel Crowe giver også et stærkt modspil, som den hæderlige betjent Roberts. Selvom hans personlighed måske ikke er specielt original - han er skilt, hæderlig, dygtig til sit arbejde, et rod - står han stadig som en meget stærk og spændende karakter. Dertil vil jeg også nævne Josh Brolin, som jeg efter dette år har fået enorm respekt for. Hver gang man ser ham på skærmen som Det. Trupo begynder ens mave at snøre sig sammen, og man håber blot på, at han ikke bryder ud i et raserianfald. En fremragendeskuespillerbesætning! AG er bare en virkelig, virkelig god film. Alt fra den superfede 60er-musik, til Richie Robert' knap så fede Hawaii-skjorte, skaber en fænomenal stemning og æstetisk ramme, på samme måde som Godfather gjorde det. Selvfølgelig er AG uden sammenligning til Godfather, men taget i betragtning af alle de gangsterfilm, der er lavet siden, er AG en undtagelse, som overraskede mig meget positivt. Det ene øjeblik sidder man i Roberts usle lejlighed, det andet et sted midt i junglen i Vietnam, hvor Lucas lige har købt 2 tons heroin og opium.
Ridley Scott har skabt efter min mening et af de bedste nyere gangsterepos. Historien er yderst veldrejet, skuespiller helt oppe at ringe og alle de andre detaljer er blot med til at understrege, at dette ikke er en Hollywood-metervare. Flere gange har Ridley Scott skuffet mig på det værste med film som A Good Year, Kingdom of Heaven, Hannibal osv., og jeg var lige ved at bekymre mig for manden bag milepæle som Alien, Blade Runner, Gladiator. Men med AG viser Scott, at han alligevel er en af de bedste instruktører på filmmarkedet nu. I kan derfor kalde mig for uoriginal, smagløs og 'kun into-the-looks', men jeg er altså helt vild med filmen, og det kan derfor kun blive til 6 patroner fra min anmelder(pi)stol!
05/01-2008
