Barneleg

Spansk gyser, hvor et ægtepar vender tilbage til det børnehjem, som hun voksede op på. Her vil de åbne et hjem for børn med særlige behov for pleje, samtidig med at de passer deres egen syge søn. Men inden de når så langt, har sønnen fundet seks nye usynlige venner, som har deres helt egen dagsorden - og har forbindelse til moderens tid på børnehjemmet.

Guillermo del Toro har produceret "El Orfanato", som da også minder en hel del om nogle af hans ting, især "El Espinazo del Diablo". Men instruktør Juan Antonio Bayona står helt klart på egne ben i denne ekstremt effektive spøgelseshistorie. Der er en stemning af snigende uhygge igennem næsten hele filmen, som ikke bruger voldsomme computereffekter eller lignende, men i stedet holder én på kanten af sædet med psykologiske gys og antydninger af hemmeligheder. Og døde deforme spanske børn er altså pænt nasty.

Det gode ved "El Orfanato" er så, at den ikke kun jager gyset. Det er en velkomponeret moralsk spøgelseshistorie, som ved nærmere eftersyn er helt klassisk i stilen, men altså virkelig tager fat i én, når man følger moderen løbe rundt i sin barndoms børnehjem. Belén Rueda spiller hende fremragende - på skuespillersiden bærer hun hele filmen. Som i øvrigt er behageligt fri for Hollywood-korrekthed i afviklingen af plottet.

"El Orfanato" er en grum, men også meget rørende og tragisk smuk fortælling. En virkelig god film og et flot eksempel på, hvad man kan med gysere, hvis man hæver sig over klicheerne.