Den Svært Forståelige Kærlighed
4.0
Den britiske instruktør Ellis har taget sin Oscarnomineret kortfilm ”Cashback” fra 2004 og gjort den til en del af sin spillefilmsdebut af samme navn.
Det er der kommet en til tider rimelig original (selv om originaliteten til dels må tilskrives kortfilmen) og andre tider dybt banal kærlighedskomedie ud af, om at være ung og forelske sig, blive såret og forelske sig igen og prøve at forstå kærligheden, sig selv og sin omverden derigennem.
Derfor skal det også siges at en del af filmens banaliteter højst sandsynligt er tiltænkt, som et billede på og repræsentant for et forholdsvis normalt og almindeligt menneske og de tanker man indimellem kan gøre sig, som ikke altid når de højere luftlag. Filmen rammer da også plet flere gange og de fleste vil kunne nikke genkendende til de følelser vores hovedperson gennemgår.
Historien veksler så indrømmet lidt rigeligt mellem fersk pruttehumor og mere sofistikerede ironi og det virker som om fokus ofte forsvinder lidt i dette rod, i en ellers vellykket produktion.
Skuespillet er generelt også fint og overbevisende, selv om Biggerstaff’s hovedrollen fremstår en anelse klichefyldt, hvad der måske også skyldes hans måde at fortolke denne på. Den minder i hvert fald om mange andre af denne type roller i denne type småskæve film, hvor en lettere udtryksløs mimik skal symbolisere og synliggøre hans distance til og undren over verden omkring ham og hans forsøg på at forholde sig til tilværelsens floskler og sære uforståeligheder.
Det er dog i bund og grund en sød og varm fortælling, det er svært ikke at synes om, hovedperson inklusiv, så den sniger sig op på de 4 stjerner.
Det er der kommet en til tider rimelig original (selv om originaliteten til dels må tilskrives kortfilmen) og andre tider dybt banal kærlighedskomedie ud af, om at være ung og forelske sig, blive såret og forelske sig igen og prøve at forstå kærligheden, sig selv og sin omverden derigennem.
Derfor skal det også siges at en del af filmens banaliteter højst sandsynligt er tiltænkt, som et billede på og repræsentant for et forholdsvis normalt og almindeligt menneske og de tanker man indimellem kan gøre sig, som ikke altid når de højere luftlag. Filmen rammer da også plet flere gange og de fleste vil kunne nikke genkendende til de følelser vores hovedperson gennemgår.
Historien veksler så indrømmet lidt rigeligt mellem fersk pruttehumor og mere sofistikerede ironi og det virker som om fokus ofte forsvinder lidt i dette rod, i en ellers vellykket produktion.
Skuespillet er generelt også fint og overbevisende, selv om Biggerstaff’s hovedrollen fremstår en anelse klichefyldt, hvad der måske også skyldes hans måde at fortolke denne på. Den minder i hvert fald om mange andre af denne type roller i denne type småskæve film, hvor en lettere udtryksløs mimik skal symbolisere og synliggøre hans distance til og undren over verden omkring ham og hans forsøg på at forholde sig til tilværelsens floskler og sære uforståeligheder.
Det er dog i bund og grund en sød og varm fortælling, det er svært ikke at synes om, hovedperson inklusiv, så den sniger sig op på de 4 stjerner.
10/01-2008