Bedre film end forventet

Jeg så filmen ved et medlemsarrangement i Falkonercentret i december og blev meget positivt overrasket.
Ikke mindst på grund af de gode skuespilpræsentationer (især del Toro) synes jeg det er en af Biers bedste film, mindre fortænkt end hendes seneste danske. Den er for det meste troværdig psykologisk, forholdsvis nuanceret i sin personskildring, og en af den slags film, der ihvertfald ikke kunne undgå at give mig en klump i halsen. Så må man leve med de uuendelig mange nærbilleder af øjne, og Halle Berry's lidt forkrampede grådanfald henimod slutningen, men det forhindrer ikke filmen i at fungere generelt. Kan anbefales til dem, der er fascineret af sorg, kærlighed og stofmisbrug...