Blodigt Topmøde
3.0
Modsat den oprindelige ”Alien”, der var et stilfuldt klassegys og dens endnu bedre efterfølger, actionbraget ”Aliens” og den første hårdpumpede ”Predator”, der var en velproduceret omgang høj oktan ramasjang (de andre glemmer vi her), så var forrige og første film om mødet mellem to af filmhistoriens mest elskede monstre stort set ikke andet end en B-film, lavet på et beskedent blockbuster budget (Emil!!!).
Med for få penge og for kort produktionstid, var det og havde den svært at leve op til de forventninger fans måtte have og de ambitioner dens skabere (minus pengemændene) eventuelt selv måtte have haft. Og med en andenrangsinstruktør i stolen, blev resultatet da også derefter og mange lagde siden filmen for had, trods det at den bedømt op mod de film den mindede om (som bestemt ikke var dens forløbere), faktisk ikke er så ueffen som den blev gjort til.
Jeg skal ikke kunne sige hvad denne her efterfølger har kostet, der er instrueret af to brødre og tidligere speciel effektfolk. Det ses dog tydeligt at ambitionsniveauet ikke har været meget højere og at man har taget konsekvensen af at filmene nu blot skal skrabe penge hjem som franchise. Man har nemlig igen bare lavet en B-film ”inspireret” monsterfilm, hvor elegance og kunstnerisk udtryk ikke længere er at finde. Men den ligner en film der står ved det og ikke vil være mere end det.
Filmens handling, monstre der bekæmper hinanden i lille amerikansk soveby og mennesker fanget i midten, er nærmest fraværende og det spinkle dramaturgiske skelet der skal holde sammen på ”fortællingen”, virker sjusket og løst iscenesat, alt imens samtlige filmens personer er flade banaliteter, der ikke kan andet end enten at rende rundt og skyde, se godt ud eller bare agere offer (hvis ikke alle tre ting). Det er da heller ikke skuespillere man husker væsentligt bagefter. Ja selv actiondelen virker ofte en smule rodet og klodset korrigeret, filmet og klippet.
Alligevel underholder filmen på en sådan lidt tarvelig billig facon som for eksempel små bagatelliserede, og her heldigvis også blodige, (nyere) B-film nu kan. Tempoet er ofte højt, der sker noget det meste af tiden og spildes ikke lang tid på filmens overflødige scener og ligegyldige dialoger. De skal blot binde delene sammen, i en heldigvis kort film, hvor ligene flyver en om ørene og hvor blodet, hvis ikke vælter ud, så flyder pænt da. Det er tåbeligt sjovt og nærmest morsomt (ikke ha ha morsomt), en anelse medrivende måske og så har den trods alt effekter der ikke falder igennem.
Desværre er det ofte ikke særligt spændende og man kunne have ønsket sig, at de to spillefilmsdebuterende instruktører havde formået at intensivere filmens stemning i langt højere grad end det lykkes dem, for det kunne have hævet filmen lidt over det middelmådige B-filmsniveau vi befinder os på. Nu må den nøjes med at være tæt på den ekstra 4. stjerne, som jeg subjektivt set gerne havde givet en sådan type film, der bestemt ikke vil falde i alles smag og med garanti vil få lige så mange drøje hug, som den indtil videre, lidt unfair ifølge mig, har modtaget af samtlige filmanmeldere. Men så igen måske ikke så unfair igen, for min egen bedømmelse udråber jo heller ikke filmen til noget enormt vellykket.
Det skal dog lige alligevel nævnes, at ”AVP(2)R” fungerer en lille bitte smule bedre indenfor de præmisser og rammer den udspiller sig under end dens forgænger gjorde og ender som en lidt mere underholdende film, af den kulørte og underlødige slags.
Med for få penge og for kort produktionstid, var det og havde den svært at leve op til de forventninger fans måtte have og de ambitioner dens skabere (minus pengemændene) eventuelt selv måtte have haft. Og med en andenrangsinstruktør i stolen, blev resultatet da også derefter og mange lagde siden filmen for had, trods det at den bedømt op mod de film den mindede om (som bestemt ikke var dens forløbere), faktisk ikke er så ueffen som den blev gjort til.
Jeg skal ikke kunne sige hvad denne her efterfølger har kostet, der er instrueret af to brødre og tidligere speciel effektfolk. Det ses dog tydeligt at ambitionsniveauet ikke har været meget højere og at man har taget konsekvensen af at filmene nu blot skal skrabe penge hjem som franchise. Man har nemlig igen bare lavet en B-film ”inspireret” monsterfilm, hvor elegance og kunstnerisk udtryk ikke længere er at finde. Men den ligner en film der står ved det og ikke vil være mere end det.
Filmens handling, monstre der bekæmper hinanden i lille amerikansk soveby og mennesker fanget i midten, er nærmest fraværende og det spinkle dramaturgiske skelet der skal holde sammen på ”fortællingen”, virker sjusket og løst iscenesat, alt imens samtlige filmens personer er flade banaliteter, der ikke kan andet end enten at rende rundt og skyde, se godt ud eller bare agere offer (hvis ikke alle tre ting). Det er da heller ikke skuespillere man husker væsentligt bagefter. Ja selv actiondelen virker ofte en smule rodet og klodset korrigeret, filmet og klippet.
Alligevel underholder filmen på en sådan lidt tarvelig billig facon som for eksempel små bagatelliserede, og her heldigvis også blodige, (nyere) B-film nu kan. Tempoet er ofte højt, der sker noget det meste af tiden og spildes ikke lang tid på filmens overflødige scener og ligegyldige dialoger. De skal blot binde delene sammen, i en heldigvis kort film, hvor ligene flyver en om ørene og hvor blodet, hvis ikke vælter ud, så flyder pænt da. Det er tåbeligt sjovt og nærmest morsomt (ikke ha ha morsomt), en anelse medrivende måske og så har den trods alt effekter der ikke falder igennem.
Desværre er det ofte ikke særligt spændende og man kunne have ønsket sig, at de to spillefilmsdebuterende instruktører havde formået at intensivere filmens stemning i langt højere grad end det lykkes dem, for det kunne have hævet filmen lidt over det middelmådige B-filmsniveau vi befinder os på. Nu må den nøjes med at være tæt på den ekstra 4. stjerne, som jeg subjektivt set gerne havde givet en sådan type film, der bestemt ikke vil falde i alles smag og med garanti vil få lige så mange drøje hug, som den indtil videre, lidt unfair ifølge mig, har modtaget af samtlige filmanmeldere. Men så igen måske ikke så unfair igen, for min egen bedømmelse udråber jo heller ikke filmen til noget enormt vellykket.
Det skal dog lige alligevel nævnes, at ”AVP(2)R” fungerer en lille bitte smule bedre indenfor de præmisser og rammer den udspiller sig under end dens forgænger gjorde og ender som en lidt mere underholdende film, af den kulørte og underlødige slags.
12/01-2008
