Everybody Wants The Truth... Until They Find It
5.0
Der skal ikke herske nogen tvivl om at hvis Affleck fortsætter som han gør i sin instruktør-debut bør han resten af sin karrierre holde sig bag kameraet for med Gone Baby Gone har Affleck på baggrund af Dennis Lehanes bog skabt et uhyggeligt aktuelt lille mesterværk. Det siges at filmens udgivelse blev udsat et helt år pga. det uheldige sammentræf da den lille Madeline blev kidnappet da filmen skulle have premiere.
Filmen ligner egentlig meget den anden Lehane filmatisering Mystic River på mange punkter men hvor Mystic River udforskede hvordan et kidnappet barn påvirkes i fremtiden viser GBG hvorledes psyken nedbrydes hos de folk der skal finde det bortførte barn.
Bens bror Casey spiller privatdetektiven Patrick med venner i Bostons underverden, så da han bliver hyret til at opspore en forsvundet pige er det formentlig det bedste sted at starte, men da sagen bliver endnu og mere snørklet sætter han snart sit liv på spil. Både privat og arbejdsmæssigt.
Et af de mange genistreger i GBG er at den opfordrer sin seer til at granske sin moral om hvad der er rigtigt og forkert. Vil man reagere som Patrick eller ej? Du bliver udfordret, provokeret og chokeret mange steder i løbet af denne film som viser en side af Ben Afflecks talent jeg aldrig har set.
Miljø og personskildringen af Bostons kriminelle er udført til perfektion og man hives hjælpeløst ned til bunden af et mørkt og deprimerende hul jo tættere vi kommer på klimakset, ja lys er der ikke meget af.
En anden ting er at GBG bliver ved med at holde sin tilskuer i mørket angående gerningsmanden. Ligeså snart man tror man har gættet den mistænkte tager filmen ofte en uventet og ubehagelig drejning.
Således er det også med æstetistikken i filmen. Det er voldsomt og brutalt når Patrick finder sine mistænkte så folk med svage nerver er hermed advaret, for der lægges bestemt ikke fingre imellem.
Casey Affleck spiller virkelig godt som den udbrændte detektiv der langsomt går op i limningen når han opdager at der findes flere af livets skyggesider end han ved. Michelle Mongahan er også god som hans kæreste der desperat forsøger at holde ham sammen mentalt og de storspillende Morgan Freeman og Ed Harris er fremragende som to politimænd med hver deres skeletter i skabet.
Gone Baby Gone er alt andet end opløftende, men hvis man er i sindsstemning til barskt drama og menneskelig tragedie vil jeg ikke tøve med at kalde den en af årets bedste bud, og Affleck burde have en pris for en af de bedste instruktørdebuter jeg har set siden Harsh Times. Adskillige scener står stadigvæk lysende klart i min hukommelse og det er bestemt ment positivt.
Filmen ligner egentlig meget den anden Lehane filmatisering Mystic River på mange punkter men hvor Mystic River udforskede hvordan et kidnappet barn påvirkes i fremtiden viser GBG hvorledes psyken nedbrydes hos de folk der skal finde det bortførte barn.
Bens bror Casey spiller privatdetektiven Patrick med venner i Bostons underverden, så da han bliver hyret til at opspore en forsvundet pige er det formentlig det bedste sted at starte, men da sagen bliver endnu og mere snørklet sætter han snart sit liv på spil. Både privat og arbejdsmæssigt.
Et af de mange genistreger i GBG er at den opfordrer sin seer til at granske sin moral om hvad der er rigtigt og forkert. Vil man reagere som Patrick eller ej? Du bliver udfordret, provokeret og chokeret mange steder i løbet af denne film som viser en side af Ben Afflecks talent jeg aldrig har set.
Miljø og personskildringen af Bostons kriminelle er udført til perfektion og man hives hjælpeløst ned til bunden af et mørkt og deprimerende hul jo tættere vi kommer på klimakset, ja lys er der ikke meget af.
En anden ting er at GBG bliver ved med at holde sin tilskuer i mørket angående gerningsmanden. Ligeså snart man tror man har gættet den mistænkte tager filmen ofte en uventet og ubehagelig drejning.
Således er det også med æstetistikken i filmen. Det er voldsomt og brutalt når Patrick finder sine mistænkte så folk med svage nerver er hermed advaret, for der lægges bestemt ikke fingre imellem.
Casey Affleck spiller virkelig godt som den udbrændte detektiv der langsomt går op i limningen når han opdager at der findes flere af livets skyggesider end han ved. Michelle Mongahan er også god som hans kæreste der desperat forsøger at holde ham sammen mentalt og de storspillende Morgan Freeman og Ed Harris er fremragende som to politimænd med hver deres skeletter i skabet.
Gone Baby Gone er alt andet end opløftende, men hvis man er i sindsstemning til barskt drama og menneskelig tragedie vil jeg ikke tøve med at kalde den en af årets bedste bud, og Affleck burde have en pris for en af de bedste instruktørdebuter jeg har set siden Harsh Times. Adskillige scener står stadigvæk lysende klart i min hukommelse og det er bestemt ment positivt.
13/01-2008
