People are dying. We need guns.
3.0
Okay, her er vi virkelig i afdelingen for fjollet, larmende underholdning uden dybere mening. Den første film om "Alien vs. Predator" var temmelig kikset, men de to store filmmonstre formåede åbenbart at skrabe så mange penge sammen, at det kunne betale sig at lave en fortsættelse. Denne gang bliver et predator-skib hærget af en alien og styrter ned nær den lille by Gunnison, Colorado. Her spæner alien'en ud for at dræbe og formere sig, mens de hjemme på predator-planeten sender en ny predator ud for at rydde op i rodet.
Den nye gimmick er så, at filmens moder-alien er udklækket i en predator og derfor er en endnu større bølle med predator-gener. Gad vide, om den korrekte betegnelse for den så er en predalien eller en alienator? Under alle omstændigheder ser det rimelig fjollet ud at putte rasta-hår på en alien. Det falder dog ganske fint i tråd med en film, hvor skuespillet er tvivlsomt, og replikkerne er på niveau med "Hey, people are dying. We need guns".
Men ... Hvis man bare accepterer, at udgangspunktet er tåbeligt, byder "Aliens vs. Predator: Requiem" faktisk på glimrende underholdning. Der er ikke så meget pjat her, bare fuld skrue fra første minut. Monstre skvatter ned på jorden. Monstre dribler ud i verden og hærger. Monstre forsøger at slå hinanden ihjel, mens stakkels forbipasserende mennesker bliver kvast. De bliver virkelig kvast - folk dør til højre og venstre på kreative måder i Gunnison. Og befriende for en film af denne type går hverken børn eller gravide kvinder fri. Alle er dødelige. Splatter-action-amok.
Filmen er lavet af brødrene Colin og Greg Strause, som her debuterer som instruktører, men har en baggrund som ansvarlige for visuelle effekter på en lang række film. Det kan man klart se i "Aliens vs. Predator: Requiem", der er lavet med en sikker fornemmelse for hårdtpumpet horror-stil. Monstrene er også nydeligt animeret - det eneste minus er, at det meste af filmen udspiller sig i løbet af en regnvåd nat, så billederne flere steder er så slørede, at det er lidt svært at se, hvad der helt præcist foregår. Men ellers er der altså virkelig effektivt tryk på hele vejen.
"Aliens vs. Predator: Requiem" henvender sig kun til folk med smag for horror-action, og det er en film, hvor man skal lade hjernen ligge derhjemme. Men hvis man gør det, er det en absolut underholdende B-film. Den er klart bedre end forgængeren og får tre store stjerner hos mig.
Den nye gimmick er så, at filmens moder-alien er udklækket i en predator og derfor er en endnu større bølle med predator-gener. Gad vide, om den korrekte betegnelse for den så er en predalien eller en alienator? Under alle omstændigheder ser det rimelig fjollet ud at putte rasta-hår på en alien. Det falder dog ganske fint i tråd med en film, hvor skuespillet er tvivlsomt, og replikkerne er på niveau med "Hey, people are dying. We need guns".
Men ... Hvis man bare accepterer, at udgangspunktet er tåbeligt, byder "Aliens vs. Predator: Requiem" faktisk på glimrende underholdning. Der er ikke så meget pjat her, bare fuld skrue fra første minut. Monstre skvatter ned på jorden. Monstre dribler ud i verden og hærger. Monstre forsøger at slå hinanden ihjel, mens stakkels forbipasserende mennesker bliver kvast. De bliver virkelig kvast - folk dør til højre og venstre på kreative måder i Gunnison. Og befriende for en film af denne type går hverken børn eller gravide kvinder fri. Alle er dødelige. Splatter-action-amok.
Filmen er lavet af brødrene Colin og Greg Strause, som her debuterer som instruktører, men har en baggrund som ansvarlige for visuelle effekter på en lang række film. Det kan man klart se i "Aliens vs. Predator: Requiem", der er lavet med en sikker fornemmelse for hårdtpumpet horror-stil. Monstrene er også nydeligt animeret - det eneste minus er, at det meste af filmen udspiller sig i løbet af en regnvåd nat, så billederne flere steder er så slørede, at det er lidt svært at se, hvad der helt præcist foregår. Men ellers er der altså virkelig effektivt tryk på hele vejen.
"Aliens vs. Predator: Requiem" henvender sig kun til folk med smag for horror-action, og det er en film, hvor man skal lade hjernen ligge derhjemme. Men hvis man gør det, er det en absolut underholdende B-film. Den er klart bedre end forgængeren og får tre store stjerner hos mig.
13/01-2008
