Sygedag for at se Mr. Moore

Michael Moore vore tiders heltetype. Han er den gode type med samvittighed og et rent og godt hjerte der ønsker det bedste for fællesskabet, samtidig med han prøver at fange de dårlige typer.

Sikke da et eventyr, mens Michael Moore ævler løs benægter faktaerne sig skam heller ikke. De tal han fremlægger er alle 100% rigtige, han har skam lært af sin fatale fejl med Fahrenheit 9/11 hvor 2% af det han sagde ikke passede og det fællede de filmen på. Men hvis du vil lave en film om hvor meget regeringen ødelægger mennesker, sviner deres land til, snyder og bedrager kan du nemt finde fakta om det.. og også om det modsatte..

Det jeg prøver at sige er at hvis fakta bliver for endsidige og for meget rettet i angreb efter angreb mister de troværdigheden uden at have nogen grund til at miste dem, andet end man bliver træt, måske en smule immun over for hvor store svin de er i USA og hvor mange mennesker der dør..

Til gengæld skal han have cadeu for at ramme en i hjertet, det er de mest hårdkogte typer der triller en tåre da den stakkels dame med barnet mistede sin mand pga. regeringens og hospitalets inkompetence.

Michael Moore appellerer til et bredere publikum og har slået igennem som den mest provokerende, dygtige, fængslende og samfundskritiske dokumentarinstruktør i nyere tid. Michael Moore serverer mere end bare tøre facts hele tiden, han serverer gode grin, gode pointer, provokerende forsøg og sørger hele tiden for at tilskueren sidder fanget af denne film...

Så hvis man kan lide Bush, eller regeringen. Hvis forsikringer lige er dig. Hvis du ikke har mistet nogen. Kan du stadig gå ind og se denne film, for den underholder og fængsler, den er pengene værd