Helt uenig
4.0
Til Tarnom: "som af en eller anden underlig grund er halvt predator blot fordi den kom ud af en predator". Øhh, Aliens har altid været en blanding af den værtsorganisme de er udklækket af. Der er vist en der ikke kan sit Aliens univers :-) Det er jo derfor at Alien i Alien 3 ser så mærkelig ud, da den er sprunget ud af en hund.
Her er så min anmeldelse (som jeg også har postet på filmz):
Nå, så fik jeg den set, og her kommer en kort anmeldelse. Lad mig starte med at konkludere, at ja, skuespillet stinker, dialogen er til tider latterlig og historien er yderst simpel, men her slutter det negative så også. For for satan, hvor følte jeg mig godt underholdt. Filmen var vildt intens fra første billede. Den var rent faktisk spændende i op til flere sekvenser, på trods af at de en-dimensionale karakterers skæbne ragede mig en papand. Kampscenerne er lidt forvirrende, men alligevel fede, og filmen har en rå klippestil og fotografering, der giver et visuelt beskidt og farligt udtryk, som etteren fuldstændig manglede. Det allerbedste er dog filmens totalt kompromisløse legen med de medvirkende stereotyper, samt dens kompromisløse omgang med de ellers ret klare Hollywoodretningslinier for, hvad man kan tillade sig i en amerikansk film. Jeg følte det ikke som at se en slasherfilm, hvor man blot venter på at den ene blondine efter den anden bliver slagtet. Dødsfaldende virker meget mere tilfældige og selvfølgelige, og et enkelt sted meget overraskende (og sjovt). Tag dog ikke fejl. Som filmværk er AvP 2 absolut dårlig, men som genre-, fan- og nørdefilm er det en perfekt cocktail med tilpas mange henvisninger til de andre film i den oprindelige filmserie, og så overholder den langt bedre de regler, som de to isolerede filmfranchises har opstillet for sig selv, hvilket AvP 1 absolut ikke gjorde. Kan absolut anbefales. 4 ud af 6 stjerner.
NB: Og hvor er det dog fedt at se vor kære Predator bevæge sig som en rigtig predator igen, og ikke som i AvP 1, hvor bevægemønstret var klodset og meget lidt adræt.
Her er så min anmeldelse (som jeg også har postet på filmz):
Nå, så fik jeg den set, og her kommer en kort anmeldelse. Lad mig starte med at konkludere, at ja, skuespillet stinker, dialogen er til tider latterlig og historien er yderst simpel, men her slutter det negative så også. For for satan, hvor følte jeg mig godt underholdt. Filmen var vildt intens fra første billede. Den var rent faktisk spændende i op til flere sekvenser, på trods af at de en-dimensionale karakterers skæbne ragede mig en papand. Kampscenerne er lidt forvirrende, men alligevel fede, og filmen har en rå klippestil og fotografering, der giver et visuelt beskidt og farligt udtryk, som etteren fuldstændig manglede. Det allerbedste er dog filmens totalt kompromisløse legen med de medvirkende stereotyper, samt dens kompromisløse omgang med de ellers ret klare Hollywoodretningslinier for, hvad man kan tillade sig i en amerikansk film. Jeg følte det ikke som at se en slasherfilm, hvor man blot venter på at den ene blondine efter den anden bliver slagtet. Dødsfaldende virker meget mere tilfældige og selvfølgelige, og et enkelt sted meget overraskende (og sjovt). Tag dog ikke fejl. Som filmværk er AvP 2 absolut dårlig, men som genre-, fan- og nørdefilm er det en perfekt cocktail med tilpas mange henvisninger til de andre film i den oprindelige filmserie, og så overholder den langt bedre de regler, som de to isolerede filmfranchises har opstillet for sig selv, hvilket AvP 1 absolut ikke gjorde. Kan absolut anbefales. 4 ud af 6 stjerner.
NB: Og hvor er det dog fedt at se vor kære Predator bevæge sig som en rigtig predator igen, og ikke som i AvP 1, hvor bevægemønstret var klodset og meget lidt adræt.
15/01-2008
