Charmerende psykopat
5.0
Det er svært at få folk til at interessere sig for afrikanske lande og konflikter. Om det så er tv-nyheder, avisartikler eller film. Men Kevin Macdonalds ”The Last King of Scotland” er et smukt eksempel på, hvordan det kan elegant kan gøres.
Forest Whitaker har her en tour de force af en hovedrolle i diktatoren Idi Amin. Idi Amin var et meget sammensat menneske. Meget karismatisk, charmerende og varm. Men bag ved den facade var han dybt paranoid, koldblodig og psykopatisk.
Vi ser ham gennem øjnene på en fiktiv karakter. Nemlig den unge, skotske læge Dr. Nicholas Garrigan (James McAvoy), der flygter fra sit borgerlige og forudsigelige liv i Skotland til det spændende Uganda. Denne unge, naive brite har ingen ide om, hvad der lurer bag overfladen på den karismatiske præsident, der lige har lavet et militærkup. Så da Idi Amin med et stort smil og masser af lune tilbyder skotten at blive sin personlige læge, har Nicholas ingen ide om konsekvenserne af at acceptere.
Et stort tema i filmen er den naive sympatiske opfattelse af Idi Amin, som mange i verden delte før man opdagede, at han slog titusindvis af sine landsmænd ihjel. Om sympatien for en mand, der kæmper for et selvstændigt og stærkt Uganda. Men også om manden selv. Han selv er et produkt af det britiske militær. Som sit land er Amin selv en ekskoloniseret, forstyrret sjæl.
Forest Whitaker spiller denne komplekse personlighed utrolig flot. Han fortjener fuldt ud sin Oscar og alle de andre priser. Man kan altid mærke galskaben i den Idi Amin, han skaber. Men man kan også altid mærke en mand, der er splittet og forvirret. Det er en kraftpræstation af de helt store. James McAvoy giver også den naive unge læge personlighed og dybde.
"The Last King of Scotland" er et flot eksempel på, hvordan man kan lave dragende, spændende film om moderne afrikansk historie.
Forest Whitaker har her en tour de force af en hovedrolle i diktatoren Idi Amin. Idi Amin var et meget sammensat menneske. Meget karismatisk, charmerende og varm. Men bag ved den facade var han dybt paranoid, koldblodig og psykopatisk.
Vi ser ham gennem øjnene på en fiktiv karakter. Nemlig den unge, skotske læge Dr. Nicholas Garrigan (James McAvoy), der flygter fra sit borgerlige og forudsigelige liv i Skotland til det spændende Uganda. Denne unge, naive brite har ingen ide om, hvad der lurer bag overfladen på den karismatiske præsident, der lige har lavet et militærkup. Så da Idi Amin med et stort smil og masser af lune tilbyder skotten at blive sin personlige læge, har Nicholas ingen ide om konsekvenserne af at acceptere.
Et stort tema i filmen er den naive sympatiske opfattelse af Idi Amin, som mange i verden delte før man opdagede, at han slog titusindvis af sine landsmænd ihjel. Om sympatien for en mand, der kæmper for et selvstændigt og stærkt Uganda. Men også om manden selv. Han selv er et produkt af det britiske militær. Som sit land er Amin selv en ekskoloniseret, forstyrret sjæl.
Forest Whitaker spiller denne komplekse personlighed utrolig flot. Han fortjener fuldt ud sin Oscar og alle de andre priser. Man kan altid mærke galskaben i den Idi Amin, han skaber. Men man kan også altid mærke en mand, der er splittet og forvirret. Det er en kraftpræstation af de helt store. James McAvoy giver også den naive unge læge personlighed og dybde.
"The Last King of Scotland" er et flot eksempel på, hvordan man kan lave dragende, spændende film om moderne afrikansk historie.
20/01-2008
