Vikings vs. Redskins
4.0
(anmeldelse af extended edition)
Pathfinder er en overraskende effektiv og underholdende Conan/First Blood klon i vikingeland, som overbeviser via sine helt eminent flotte billeder. Filmen igennem kombineres utrolig rå og blodig vold med æstetisk meget flotte billeder, som leder tankerne hen på 300 uden anden samligning i øvrigt.
Originaliteten i historien er svær at få øje på. En stamme af indianere tager en efterladt vikingedreng til sig, og denne vokser op og bliver en stor kriger. En dag vender de særdeles blodtøstige vikinge tilbage - ikke for at hente drengen, men for at hærge, dræbe og plyndre. Som en anden John Rambo tager denne ensomme kriger nu kampen op mod den nådesløse vikinger, og helvede bryder løs.
Pathfinder skal bestemt ikke ses for en raffineret historiefortælling eller følsomme karakterskildringer. Der er højt tempo fra start til slut med actionfyldte sekvenser i overflod, hvad enten det drejer sig om flugt gennem skoven, dødbringende lavineskred eller de læssevis af superseje sværdkampe, hvor folk i slow motion bliver flækket på kryds og tværs. Volden er filmen igennem meget udpendslet og blodet sprøjtet på lærredet i litervis.
Filmens klart største force er dog den helt forrygende flotte billedeside. Produktionen er ekstrem lækker og alt ligner en mio, hvad enten det drejer sig om rolige passager med leende indianere eller om nådesløse nedslagtninger. Filmen er holdt i overvejende kolde blå og sorte farver, hvor fx faldende sne tager sig utrolig smuk ud. Realismen er ikke et mål for Marcus Nispel, og flere gange undervejs taber man nærmest kæben over de smukke billeder. Det er selvfølgelig meget klichefyldt i den grad at benytte slow motion for at fremhæver forskellige effekter, men i Pathfinder fungerer det på samme eminente måde, som i kampene i Znyders 300.
Karl Urban er på mange måder anonym som indianeren med vikingegener, men hans fysiske spil er overbevisende og hans machoattitude, mens sværdet pløjer sig igennem arme og ben, er helt perfekt.
Pathfinder er mange steder blevet slagtet, og jeg kan til dels se hvorfor. Men det er så nemt - og ofte smart - at svine film til, som sætter lækker action og tempofyldt underholdning over karakterstudie og menneskelig drama, men det er ikke altid retfærdigt. Pathfinder er virkelig en film som rent visuelt ligger langt over, hvad man kan forvente af en film af denne type og de ca. 104 min flyver afsted. Man springer var den ene flot iscenesatte actionsekvens til den næste. Jeg blev totalt revet med af den eksplitte bloddryppende over the top voldsomme action og de utroligt flotte billeder og kan kun anbefale denne testosteronbombe til alle actiondrengerøve, som i sin tid så film som Conan og First Blood om og om igen.
Til de blu ray interesserede kan jeg kun sige købepligt! Filmen er noget af de flotteste jeg endnu har set. Både skarpheden i detaljerne og farvenes fylde er helt helt eminente. Samtidigt er lydsporet hamrende hårdt og særdeles overbevisende.
Pathfinder er en overraskende effektiv og underholdende Conan/First Blood klon i vikingeland, som overbeviser via sine helt eminent flotte billeder. Filmen igennem kombineres utrolig rå og blodig vold med æstetisk meget flotte billeder, som leder tankerne hen på 300 uden anden samligning i øvrigt.
Originaliteten i historien er svær at få øje på. En stamme af indianere tager en efterladt vikingedreng til sig, og denne vokser op og bliver en stor kriger. En dag vender de særdeles blodtøstige vikinge tilbage - ikke for at hente drengen, men for at hærge, dræbe og plyndre. Som en anden John Rambo tager denne ensomme kriger nu kampen op mod den nådesløse vikinger, og helvede bryder løs.
Pathfinder skal bestemt ikke ses for en raffineret historiefortælling eller følsomme karakterskildringer. Der er højt tempo fra start til slut med actionfyldte sekvenser i overflod, hvad enten det drejer sig om flugt gennem skoven, dødbringende lavineskred eller de læssevis af superseje sværdkampe, hvor folk i slow motion bliver flækket på kryds og tværs. Volden er filmen igennem meget udpendslet og blodet sprøjtet på lærredet i litervis.
Filmens klart største force er dog den helt forrygende flotte billedeside. Produktionen er ekstrem lækker og alt ligner en mio, hvad enten det drejer sig om rolige passager med leende indianere eller om nådesløse nedslagtninger. Filmen er holdt i overvejende kolde blå og sorte farver, hvor fx faldende sne tager sig utrolig smuk ud. Realismen er ikke et mål for Marcus Nispel, og flere gange undervejs taber man nærmest kæben over de smukke billeder. Det er selvfølgelig meget klichefyldt i den grad at benytte slow motion for at fremhæver forskellige effekter, men i Pathfinder fungerer det på samme eminente måde, som i kampene i Znyders 300.
Karl Urban er på mange måder anonym som indianeren med vikingegener, men hans fysiske spil er overbevisende og hans machoattitude, mens sværdet pløjer sig igennem arme og ben, er helt perfekt.
Pathfinder er mange steder blevet slagtet, og jeg kan til dels se hvorfor. Men det er så nemt - og ofte smart - at svine film til, som sætter lækker action og tempofyldt underholdning over karakterstudie og menneskelig drama, men det er ikke altid retfærdigt. Pathfinder er virkelig en film som rent visuelt ligger langt over, hvad man kan forvente af en film af denne type og de ca. 104 min flyver afsted. Man springer var den ene flot iscenesatte actionsekvens til den næste. Jeg blev totalt revet med af den eksplitte bloddryppende over the top voldsomme action og de utroligt flotte billeder og kan kun anbefale denne testosteronbombe til alle actiondrengerøve, som i sin tid så film som Conan og First Blood om og om igen.
Til de blu ray interesserede kan jeg kun sige købepligt! Filmen er noget af de flotteste jeg endnu har set. Både skarpheden i detaljerne og farvenes fylde er helt helt eminente. Samtidigt er lydsporet hamrende hårdt og særdeles overbevisende.
26/01-2008
