Katolicismens sociale kontrol udstillet på egne præmisser
5.0
Vi skal en tur til 1960ernes Irland, dengang landets Katolske Kirke endnu nærmest uindskrænkede magtprivilegier og kontrol over samfundets sociale insitutioner i såvel den private som i den offentlige samfundssfære.
Tre unge teenage-piger har på forskellig vis påkaldt sig kirkens selvbestaltede socialkontrols vrede: én er blevet voldtaget af sin fætter, én har født et barn udenfor ægteskab, og én er ganske enkelt blevet vurderet som "fristerinde" og som sådan forstyrrende for det sociale kontrolsamfund på det katolske børnehjem, hvor hun bor.
Alle tre piger sendes nu - efter deres forældres eget ønske (et forsøg på at frigøre sig fra dén religiøse skam, som pigerne menes at have kastet over dem) - til et religiøst "genopdragelses-kloster" drevet af den katolske Magdalene-nonneorden. Fuldstændig som det kendes fra stærkt islamiske lande i vore dage.
I realiteten er der tale om et simpelt tugthus, hvor de indsatte piger skal knokle løs med manuel tøjvask, som klostret tjener penge på, fra tidlig morgen til sen aften.
Hele deres dag og nat foregår under det strengest mulige opsyn af nonnerne. Al kommunikation mellem pigerne uden tilladelse er forbudt. Arbejdet og den religiøse forsagelse af alle forstyrrende elementer er det eneste, som er tilladt. Ellers vanker der pisk og målrettet mobning og tilsvining fra nonnerne... Og det gør der egentlig også alligevel.
Nedbrydelsen af pigerne lykkes med et lidt blandet resultat. De stærkeste gør naturligvis alt for at flygte derfra. Forløbet heraf skal ikke røbes, blot at filmen baserer sig på de tre pigers faktiske oplevelser fra deres ophold i klostret i midten af 60erne, og at de alle tre slipper nådigt derfra, mens særligt én anden skæbne i filmen udgør et forstemmende trist kapitel.
Filmen hæver sig over mængden af kirkekritiske fortællinger i kraft af sit fortællerperspektiv. I sammenligning med f.eks. "Drengene fra St. Judes", kommer der ikke hér en visionær reformistisk lærer udefra med frelsende inspiration og psykologisk indsigt. Næh, i Magdalene-klostret er pigerne overladt til deres egen balancegang mellem fornuft og brutalitet og nonnernes sadistiske tendenser uimodsagt.
Fraregner man enkelte episoder med særlig grov personlig chikane, tilbagestår der alligevel en nøgen skildring af kirke-systemets kyniske logik på dens EGNE præmisser. Det taler for sig selv, og det må natuligvis vække til alvorlig eftertanke hos alle, da vi også hertillands havde lignende opdragelsesanstalter helt frem til 1960erne.
En mindeværdig film om dén sociale kontrol, vore samfund var rundet af helt frem til vore bedsteforældres voksenliv. Når vi idag efterlyser "sunde værdier" at bygge på, skal vi aldrig glemme, hvad prisen herfor var, dengang de sidst herskede...
Tre unge teenage-piger har på forskellig vis påkaldt sig kirkens selvbestaltede socialkontrols vrede: én er blevet voldtaget af sin fætter, én har født et barn udenfor ægteskab, og én er ganske enkelt blevet vurderet som "fristerinde" og som sådan forstyrrende for det sociale kontrolsamfund på det katolske børnehjem, hvor hun bor.
Alle tre piger sendes nu - efter deres forældres eget ønske (et forsøg på at frigøre sig fra dén religiøse skam, som pigerne menes at have kastet over dem) - til et religiøst "genopdragelses-kloster" drevet af den katolske Magdalene-nonneorden. Fuldstændig som det kendes fra stærkt islamiske lande i vore dage.
I realiteten er der tale om et simpelt tugthus, hvor de indsatte piger skal knokle løs med manuel tøjvask, som klostret tjener penge på, fra tidlig morgen til sen aften.
Hele deres dag og nat foregår under det strengest mulige opsyn af nonnerne. Al kommunikation mellem pigerne uden tilladelse er forbudt. Arbejdet og den religiøse forsagelse af alle forstyrrende elementer er det eneste, som er tilladt. Ellers vanker der pisk og målrettet mobning og tilsvining fra nonnerne... Og det gør der egentlig også alligevel.
Nedbrydelsen af pigerne lykkes med et lidt blandet resultat. De stærkeste gør naturligvis alt for at flygte derfra. Forløbet heraf skal ikke røbes, blot at filmen baserer sig på de tre pigers faktiske oplevelser fra deres ophold i klostret i midten af 60erne, og at de alle tre slipper nådigt derfra, mens særligt én anden skæbne i filmen udgør et forstemmende trist kapitel.
Filmen hæver sig over mængden af kirkekritiske fortællinger i kraft af sit fortællerperspektiv. I sammenligning med f.eks. "Drengene fra St. Judes", kommer der ikke hér en visionær reformistisk lærer udefra med frelsende inspiration og psykologisk indsigt. Næh, i Magdalene-klostret er pigerne overladt til deres egen balancegang mellem fornuft og brutalitet og nonnernes sadistiske tendenser uimodsagt.
Fraregner man enkelte episoder med særlig grov personlig chikane, tilbagestår der alligevel en nøgen skildring af kirke-systemets kyniske logik på dens EGNE præmisser. Det taler for sig selv, og det må natuligvis vække til alvorlig eftertanke hos alle, da vi også hertillands havde lignende opdragelsesanstalter helt frem til 1960erne.
En mindeværdig film om dén sociale kontrol, vore samfund var rundet af helt frem til vore bedsteforældres voksenliv. Når vi idag efterlyser "sunde værdier" at bygge på, skal vi aldrig glemme, hvad prisen herfor var, dengang de sidst herskede...
26/01-2008
