Alice i eventyr… næ zombieland
3.0
Resident Evil var tilbage i 2002 en for nogen længe ventet filmatisering af det populære computerspil af samme navn. Da jeg aldrig har spillet spillet beror min vurdering af filmen på dennes kvalitet isoleret for, hvilket kvaliteter spillet end måtte have. Paul Andersons vision af et zombieplaget Umbrella undergrundskompleks er et tempofyldt b-actionsammenrend af alt godt fra sci-fi og horror genren, hvor originalitet er en by i Rusland. Med sin yderst primitive dagsorden formår Resident Evil dog alligevel at underholde på et ”jeg slår hjernen fra plan”, som gør, at den ikke er helt useværdig.
En flok elitesoldater sendes ind i et isoleret område, som pludselig oversvømmes med drabelige monstre/zombier. Ikke alene skal vores helte nu forsøge at overleve og slippe væk. De skal også gøre det relativt hurtigt samtidigt med, at de skal udføre en redningsaktion undervejs. Rammen er et ondt ondt selskab, som for egen vindings skyld har set stort på menneskeliv og sat en kædereaktion af død og ødelæggelse i gang. Som sagt opfindes her ikke den dybe manuskript tallerken, men det har nok heller ikke været filmens mission. Missionen har nærmere været at give publikum en omgang hjernedød action tjubang og til det formår, fungerer filmens ydre rammer ganske udmærket.
Vi får både klamme mutanthunde, onde videnskabsmænd, en god røvfuld zombier og en stort relativt ækel mutantmonster på sølle 90 min, hvor af de fleste må lade livet på forholdsvis blodig og brutal vis. Flere flotte actionsekvenser – samt filmens generelle design – er klart filmens styrke, og når det fungerer bedst er man ok underholdt.
Til gengæld er karaktererne meget flade og intetsigende – udviklingen af Alicefiguren begynder først for alvor i anden film – og man gribes ikke specielt af deres dødskamp. Endvidere er specielt zombierne meget skuffende. De ligner flere steder mest af alt helt almindelig mennesker, som er faldet med hovedet ned i en spand med hvid maling. Heldigvis rodes der bod på denne brøler i trilogiens anden og især tredje film. De muterede hunde er klart filmens mest vellykkede effekt.
Alt i alt er Resident Evil ikke specielt vellykket, når man overvejer potentialet i forlægget. Det er en nogenlunde actionfilm af den tanketomme slags, men selv indenfor denne genre findes der langt bedre bud. På trods af de mange svagheder keder man så dog aldrig helt, ligesom filmens rummer en del vellykkede visuelle indslag og actionscener. 3 små stjerner til seriens første film, hvor man så kun kan glæde sig over, at kvaliteten er hævet fra film til film.
En flok elitesoldater sendes ind i et isoleret område, som pludselig oversvømmes med drabelige monstre/zombier. Ikke alene skal vores helte nu forsøge at overleve og slippe væk. De skal også gøre det relativt hurtigt samtidigt med, at de skal udføre en redningsaktion undervejs. Rammen er et ondt ondt selskab, som for egen vindings skyld har set stort på menneskeliv og sat en kædereaktion af død og ødelæggelse i gang. Som sagt opfindes her ikke den dybe manuskript tallerken, men det har nok heller ikke været filmens mission. Missionen har nærmere været at give publikum en omgang hjernedød action tjubang og til det formår, fungerer filmens ydre rammer ganske udmærket.
Vi får både klamme mutanthunde, onde videnskabsmænd, en god røvfuld zombier og en stort relativt ækel mutantmonster på sølle 90 min, hvor af de fleste må lade livet på forholdsvis blodig og brutal vis. Flere flotte actionsekvenser – samt filmens generelle design – er klart filmens styrke, og når det fungerer bedst er man ok underholdt.
Til gengæld er karaktererne meget flade og intetsigende – udviklingen af Alicefiguren begynder først for alvor i anden film – og man gribes ikke specielt af deres dødskamp. Endvidere er specielt zombierne meget skuffende. De ligner flere steder mest af alt helt almindelig mennesker, som er faldet med hovedet ned i en spand med hvid maling. Heldigvis rodes der bod på denne brøler i trilogiens anden og især tredje film. De muterede hunde er klart filmens mest vellykkede effekt.
Alt i alt er Resident Evil ikke specielt vellykket, når man overvejer potentialet i forlægget. Det er en nogenlunde actionfilm af den tanketomme slags, men selv indenfor denne genre findes der langt bedre bud. På trods af de mange svagheder keder man så dog aldrig helt, ligesom filmens rummer en del vellykkede visuelle indslag og actionscener. 3 små stjerner til seriens første film, hvor man så kun kan glæde sig over, at kvaliteten er hævet fra film til film.
27/01-2008
