Middelmådig underholdning!

3.0
Marcus Nispel, hedder instruktøren på dette action adventure, som udkom direkte ud på dvdmarkedet herhjemme. Nispel, som også stod bag den glimrende remake af Texas Chainsaw Massacre tilbage i 2003, giver endelig lyd fra sig.

Denne gang prøver han lykken med et actioneventyr, og når det kommer til det fortællemæssige har Nispel store problemer. Han har ingen gode ideer. Og det ses på det sjuskede resultat. I hovedrollen har vi Kurt Urban, som har fysikken til at spille med her, men han er anonym i rollen.

Det fungerer til gengæld ret godt på den dystre billedsiden, som til tider kan minde lidt om 300, men slet slet ikke på de samme højder. Når historien er fraværende som det er tilfældet her, så kunne det være rart hvis man kunne støtte sig til kampscenerne. Og det kan man til dels. De fungerer faktisk ganske fint, men forvent ikke det store kick, for det får du altså ikke. Pathfinder er ikke nogen stor produktion. Man havde kun sølle 26 millioner til rådighed, og det er altså ikke nok til at imponere nogen på actionfronten.

Samlet set har jeg bedømt filmen til 3 stjerner. På trods af filmens store mangler og svagheder, så ved Nispel godt hvordan man underholder, og det gør han faktisk lige fra filmens indledning. Filmens klimaks er lækker.
Pathfinder