// Genfind din indre rebel //
4.0
Marjane Satrapi voksede op i en borgerlig familie med afsky for shahen i Iran. Da hun var barn sidst i 1970erne, troede hendes familie, at de gik en lysere og friere fremtid i møde i takt med shahens fald. Hvad end der skulle ske, ”kunne det ikke blive værre end shahen”, fortrøstede familien sig med. Derefter gik det skidt. Og senere var det forfærdeligt.
Persepolis er en animationsfilm, kreeret af Satrapi selv og tegneren Vincent Paronnaud, baseret på Satrapis autobiografiske tegneserie om sin barndom, ungdom og i høj grad sit voksne liv. Selvom filmen ikke rummer særligt mange nuancer fra farvespektret, størstedelen af filmen er i sort-hvid, er det utroligt hvor meget følelse Satrapi leverer gennem disse monotone tegninger, og den simple stil gør historien både stærk og personlig.
Satrapi har en historie, som hun vil dele med verden, og Persepolis er en meget personlig fortælling om pigen Marji (stemme af Chiara Mastroianni), som gennemgår en aldeles ”bølget” udvikling. Hun vokser op i et liberalt miljø, hvor hun frit går i Nike-sneakers, lytter til Michael Jackson-plader og hælder tons vis af ketchup til pommes fritterne. Efter styrets fald i Iran, bliver Marji sendt af sin familie til Østrig, så hun kan få fred fra krig og død, som hærger i hjemlandet. Herfra følger man hovedpersonens liv og bliver konfronteret med alle de skæve eksistenser, som krydser hendes vej. Her fortæller hun en historie om den afmagt, der hænger over hendes sind, fordi hun ikke rigtig føler sig hjemme nogle steder. Flere år senere vender hun atter hjem igen, og efter et mislykket ægteskab påbegynder hun kunstnerstudiet på universitetet.
Satrapi anvender sin helt egen form for filosofi, når det kommer til de problemer hvert menneske skal tackle i sit liv. Hun farver sin tilværelse for publikum med strejf af komedie og tragedie, både med fornuft og følelse og gør rede for alle de identiteter og normer hun skal leve op til i det samfund, som hun stammer fra og de, som hun besøger.
Spørgsmålet er blot, hvornår bægeret begynder at flyde over – hvilket denne film lige når at slippe afsted med. Satrapi forsøger at koge hele sin livshistorie ned til en lille halvanden time, hvilket alligevel gør filmen en smule langrtukken. Man bliver aldrig helt grebet af hendes historie, hvilket også bevidner om den svære opgave Satrapi har begivet sig ud på. Jeg er nemlig ikke sikker om filmen kunne gøres kortere, hvilket er en smule paradoksalt.
Persepolis er dog en lille sjælden enspænder, som i den grad giver de amerikanske Disney-film konkurrence. Spækket med komiske, sørgelige og energiske fragmenter samt de flotte tegninger, er dette en tegnefilm som helt sikkert skal opleves af alle med en lille rebel gemt inde i sig. Du skal blot finde tid og tålmodighed til oplevelsen.
Persepolis har vundet et hav af priser, bl.a. Juryens Pris ved Cannes Festivalen, og blev både nomineret til De Gylde Palmer og en Oscar-statuette for Bedste Animerede Film.
Persepolis er en animationsfilm, kreeret af Satrapi selv og tegneren Vincent Paronnaud, baseret på Satrapis autobiografiske tegneserie om sin barndom, ungdom og i høj grad sit voksne liv. Selvom filmen ikke rummer særligt mange nuancer fra farvespektret, størstedelen af filmen er i sort-hvid, er det utroligt hvor meget følelse Satrapi leverer gennem disse monotone tegninger, og den simple stil gør historien både stærk og personlig.
Satrapi har en historie, som hun vil dele med verden, og Persepolis er en meget personlig fortælling om pigen Marji (stemme af Chiara Mastroianni), som gennemgår en aldeles ”bølget” udvikling. Hun vokser op i et liberalt miljø, hvor hun frit går i Nike-sneakers, lytter til Michael Jackson-plader og hælder tons vis af ketchup til pommes fritterne. Efter styrets fald i Iran, bliver Marji sendt af sin familie til Østrig, så hun kan få fred fra krig og død, som hærger i hjemlandet. Herfra følger man hovedpersonens liv og bliver konfronteret med alle de skæve eksistenser, som krydser hendes vej. Her fortæller hun en historie om den afmagt, der hænger over hendes sind, fordi hun ikke rigtig føler sig hjemme nogle steder. Flere år senere vender hun atter hjem igen, og efter et mislykket ægteskab påbegynder hun kunstnerstudiet på universitetet.
Satrapi anvender sin helt egen form for filosofi, når det kommer til de problemer hvert menneske skal tackle i sit liv. Hun farver sin tilværelse for publikum med strejf af komedie og tragedie, både med fornuft og følelse og gør rede for alle de identiteter og normer hun skal leve op til i det samfund, som hun stammer fra og de, som hun besøger.
Spørgsmålet er blot, hvornår bægeret begynder at flyde over – hvilket denne film lige når at slippe afsted med. Satrapi forsøger at koge hele sin livshistorie ned til en lille halvanden time, hvilket alligevel gør filmen en smule langrtukken. Man bliver aldrig helt grebet af hendes historie, hvilket også bevidner om den svære opgave Satrapi har begivet sig ud på. Jeg er nemlig ikke sikker om filmen kunne gøres kortere, hvilket er en smule paradoksalt.
Persepolis er dog en lille sjælden enspænder, som i den grad giver de amerikanske Disney-film konkurrence. Spækket med komiske, sørgelige og energiske fragmenter samt de flotte tegninger, er dette en tegnefilm som helt sikkert skal opleves af alle med en lille rebel gemt inde i sig. Du skal blot finde tid og tålmodighed til oplevelsen.
Persepolis har vundet et hav af priser, bl.a. Juryens Pris ved Cannes Festivalen, og blev både nomineret til De Gylde Palmer og en Oscar-statuette for Bedste Animerede Film.
30/01-2008
