En meget bitter hævn

3.0
Filmen begynder med en lang, iagttagende periode: En ung glad marinesoldat afmønstrer for sidste gang sit fartøj for at opsøge sin familie og en civil tilværelse. Moderen er forlængst død, men vor unge hovedperson sætter kursen mod den lummervarme Bibelbælte-stat Alabama(?) for at opsøge sin far, som han aldrig lærte at kende.

Det viser sig imidlertid, at faderen (William Hurt i en sjælden rolle med Stetson-hat og bakkenbarter!) i mellemtiden er blevet kristen-evangelistisk prædikant for en snæversynet lokal menighed. Han har således lagt sin flyvske fortid bag sig og etableret sig med en ny familie opdraget efter religiøse idealer. Faderens svar til den "fortabte søn" er således kort og kontant: "Skrid. Der er ikke plads til dig i mit nye liv".

[SPOILER] Denne kyniske arrogance overfor sit eget kød og blod skal imidlertid vise at blive en fatal beslutning for bibelprædikanten, der endvidere hemmeligholder sit tidligere liv for sin nye familie.
Den hjemvendte soldater-søn påbegynder en langsom, men iskold straffeaktion, som man som seer umiddelbart har svært ved helt at begribe. Dette er både en del af den simple handlings styrker, fordi det tilfører en meget høj grad af uforudsigelighed, men også en svaghed, fordi indlevelsen i sønnens sindstilstand under det barske forløb er noget nær ikke-eksisterende. Han gennemfører sin straffeaktion med præcis samme målrettethed og overblik, som man ville forvente sig af en professionel soldat.[/SPOILER]

Jeg nød filmens musik- og billedside, der gik op i en mindeværdig enhed. Omvendt havde jeg nogenlunde samme tomme fornemmelse, som da jeg så den mystiske psyko-tragedie "The Minus Man" med Owen Wilson i hovedrollen. Det var det samme besvær med at begribe hovedpersonens begrebsverden, der gjorde sig gældende.
The King