// Yakuzaen badet i litervis af blod! //
4.0
Denne film skal ses på to grundlag, hvis man er fan af den japanske og excentriske kultinstruktør Takashi Miike eller hvis man bare elsker splat, sadistisk vold og sort humor. Ellers kan du lige så godt skrive Ichi The Killer allersidst på listen over film, som du aldrig nogensinde vil se! En ting er i hvert fald sikkert, at Ichi The Killer i den grad giver Kill Bill Vol. 1 konkurrence, selvom der dog alligevel er en enorm klasseforskel mellem de to film.
Handlingen finder sted i Japans undergrund blandt gangstere, ludere, alfonser og pushere. En aften bliver boss Anjo myrdet, mens han er i gang med noget kinky sjov med en ret energisk prostitueret. Anjos højre hånd, den borderline-psykotiske Kakihara (Tadanobu Asano), som også har bidraget til boss Anjo's mange sadistiske torturmetoder, bliver sat på sagen for at finde ud af, hvem der har myrdet bossen. Derfra bliver filmen bare mere torturerende og blodig, og det er næsten ikke til at holde ud at se på de mildest talt ret udpenslende metoder, som Kakihara benytter sig af, for at skaffe diverse informationer. Det er ham faktisk ligegyldigt, om hans ofre ikke ved noget; han får et helvedes adrenalinkick ud af det! (Sadomasokistisk psykologi spiller en stor rolle i denne film). Som eftersøgningen kontinuerer finder Kakihara ud af, at manden bag boss Anjos mord er den unge Ichi, som slet ikke lever op til det billede, som passer på en morder. Han er et stort bundt af rystende nerver, ligner nærmest en pubertetsdreng, i stedet for en hård machopsykopat. Hans motivation til at myrde er ikke engang særligt velbegrundet; på den måde er han vel også en psykopat! Kakihara konfronterer Ichi i noget af et klimaks til sidst sammen med sine gangstere, som også ender med at blive skåret i "skiver". Til sidst sidder man blot og sveder, som et nervebrud og forsøger at samle tankerne om det man lige har vidnet; hvad Ichi The Killer dybest set er, kan jeg faktisk ikke svare på.
Denne film er absolut ikke for sarte sjæle - og det er måske den eneste film, der burde blive stemplet sådan! Jeg har aldrig set mage til sadisme på film, og brækfornemmelser og hovedpiner venter da også lige om hjørnet, mens sidder foran fjernsynsskærmen. Og det er en herlig fornemmelse! Hvad Miike ikke tør med denne film. Det er derfor helt sikkert, at alverdens splatterfans vil væmmes ved denne film, lige så meget som jeg gjorde! Forestil dig Sin City i farver og dobbelt så meget vold, så er vi ved at nærme os Ichi The Killer - det er ren tegneseriesplat! Når det så er sagt, skal det da også lige nævnes at filmen i sig selv ikke er det allerbedste. Flere gange tænker man hvorfor lige denne episode egentlig skete, og det er ikke fordi logik skinner igennem filmen. Til tider bliver man faktisk ret irriteret over sekvenser, som giver lige så meget mening som hvis en pølsevogn stod i centrum af Mekka. Men det er altså noget af en psykedelisk rutsjebanetur gennem Japans slum, og man undrer sig ikke lang tid over, hvorfor filmen efter dansk censur er blevet vurderet Til Voksne Over 18 År - det er i hvert fald ikke noget, jeg har set i Danmark før!
Velkommen til et japansk badekar fyldt med blod og skarpe kroge, som vil gennemtrænge alle kroppens huller! 4 stjerner og en brækspand herfra!
Handlingen finder sted i Japans undergrund blandt gangstere, ludere, alfonser og pushere. En aften bliver boss Anjo myrdet, mens han er i gang med noget kinky sjov med en ret energisk prostitueret. Anjos højre hånd, den borderline-psykotiske Kakihara (Tadanobu Asano), som også har bidraget til boss Anjo's mange sadistiske torturmetoder, bliver sat på sagen for at finde ud af, hvem der har myrdet bossen. Derfra bliver filmen bare mere torturerende og blodig, og det er næsten ikke til at holde ud at se på de mildest talt ret udpenslende metoder, som Kakihara benytter sig af, for at skaffe diverse informationer. Det er ham faktisk ligegyldigt, om hans ofre ikke ved noget; han får et helvedes adrenalinkick ud af det! (Sadomasokistisk psykologi spiller en stor rolle i denne film). Som eftersøgningen kontinuerer finder Kakihara ud af, at manden bag boss Anjos mord er den unge Ichi, som slet ikke lever op til det billede, som passer på en morder. Han er et stort bundt af rystende nerver, ligner nærmest en pubertetsdreng, i stedet for en hård machopsykopat. Hans motivation til at myrde er ikke engang særligt velbegrundet; på den måde er han vel også en psykopat! Kakihara konfronterer Ichi i noget af et klimaks til sidst sammen med sine gangstere, som også ender med at blive skåret i "skiver". Til sidst sidder man blot og sveder, som et nervebrud og forsøger at samle tankerne om det man lige har vidnet; hvad Ichi The Killer dybest set er, kan jeg faktisk ikke svare på.
Denne film er absolut ikke for sarte sjæle - og det er måske den eneste film, der burde blive stemplet sådan! Jeg har aldrig set mage til sadisme på film, og brækfornemmelser og hovedpiner venter da også lige om hjørnet, mens sidder foran fjernsynsskærmen. Og det er en herlig fornemmelse! Hvad Miike ikke tør med denne film. Det er derfor helt sikkert, at alverdens splatterfans vil væmmes ved denne film, lige så meget som jeg gjorde! Forestil dig Sin City i farver og dobbelt så meget vold, så er vi ved at nærme os Ichi The Killer - det er ren tegneseriesplat! Når det så er sagt, skal det da også lige nævnes at filmen i sig selv ikke er det allerbedste. Flere gange tænker man hvorfor lige denne episode egentlig skete, og det er ikke fordi logik skinner igennem filmen. Til tider bliver man faktisk ret irriteret over sekvenser, som giver lige så meget mening som hvis en pølsevogn stod i centrum af Mekka. Men det er altså noget af en psykedelisk rutsjebanetur gennem Japans slum, og man undrer sig ikke lang tid over, hvorfor filmen efter dansk censur er blevet vurderet Til Voksne Over 18 År - det er i hvert fald ikke noget, jeg har set i Danmark før!
Velkommen til et japansk badekar fyldt med blod og skarpe kroge, som vil gennemtrænge alle kroppens huller! 4 stjerner og en brækspand herfra!
02/02-2008
