Eksploderende forstadsidyl
5.0
Aldrig har jeg set en film, med så mange dynamisk action-orienterede grinebidere! ”Hot Fuzz” er en vellykket komedie, som overraskende tog mine ben væk under mig, og placerede midt i skærsilden af, bandeord, knald skarp klipning og sidst, men ikke mindst, grænseoverskridende action. ”Hot Fuzz” var decideret en mærkværdig god overraskelse.
Det er mod sin energiske vilje, og uendelige lyst til at håndhæve loven i storbyen London, at politibetjenten, Nicholas Angel (Simon Pegg), bliver forflyttet til den idylliske og fredelige lille by Sandford. Nicholas Angel er nemlig gjort af så et overdrevet råstof. Et råstof som gør at han er en ustoppelig lov- og ordensmaskine. Grundet dette, er Sandford ikke nogle speciel sjov by for Nicholas at arbejde i, da størstedelen af kriminaliteten består i mindreårige skoleelever på pub, og at hans givende politimakker, fra byens lokale grinagtige politikorps, viser sig at være en actionfilmfikseret tumpe, er det næsten for meget for Nicholas Angel. Men da pludselig flere forskellige indbyggere findes døde, på grund af mystiske uheld, begynder Nicholas’ politinæse at snuse på ny, og han begynder at stille spørgsmålstegn ved Sandfords, ualmindelige fredelige idyl.
”Hot Fuzz” triumferer først og fremmest på dens fremragende dynamik. Klipningen er ekstrem voldsom og hurtig, og lydsiden ligeså. De to ting sat sammen, skaber en uvirkelig, forrygende og underbyggende strøm for filmen. Udover dette er der også tale om et grænseoverskridende actionbrag (specielt i filmens sidste halve time), hvor både gamle damer, med oversavet jagtgevær, får tildelt talløse cirkelspark i hovedet, og diverse og effektive kendte actionsekvenser, fra tidligere film (blandt andet Point Break og Bad Boys 2), bliver taget i brug og udnyttet til ironisk latterfremkaldende, og ikke mindst underholdende svæld af action. Noget ukontroversielt og revolutionerende sammenblanding, men også det helt store grin af en filmoplevelse, ”Hot Fuzz” giver én. Der er i virkeligheden tale om en lille gemt og fiks hyldest til actiongenren. Ord som "Motherfucker" syntes så ekstremt velplacerede, og fungerer som komisk og venanset komik i filmen. Det er strålende og lårklaskende.
Volden er yderst overraskende, brækfremkaldende grotesk. Både ulykkerne på borgerne er vanvittige, lige på og hårdt iscenesat, og der bliver bestemt ikke sparet på teaterblodet, som flyder i litervis. Det er stødende sjovt, makabert og mærkværdigt.
Simon Pegg stråler som den maniske og ustandselige politibetjent, hvis energi ingen ende synes at tage. Hans politimakker, Nick Frost følger fremragende efter, som den kluntede tyksaks. ”Hot Fuzz” er et fremragende værk. Dens blanding af ”Midsummer Murders” og ”Bad Boys 2”, er særdeles en grænseflyttende oplevelse, man sent vil glemme. ”Hot Fuzz” formår både at fungerer som en britisk plathedskomedie, når det absolut er bedst, men også en hårdkogt actionperle. Det er simpelthen et eksploderende grin man får sig, og dermed også en af de bedste komedier, jeg har set i meget, meget lang tid.
Det er mod sin energiske vilje, og uendelige lyst til at håndhæve loven i storbyen London, at politibetjenten, Nicholas Angel (Simon Pegg), bliver forflyttet til den idylliske og fredelige lille by Sandford. Nicholas Angel er nemlig gjort af så et overdrevet råstof. Et råstof som gør at han er en ustoppelig lov- og ordensmaskine. Grundet dette, er Sandford ikke nogle speciel sjov by for Nicholas at arbejde i, da størstedelen af kriminaliteten består i mindreårige skoleelever på pub, og at hans givende politimakker, fra byens lokale grinagtige politikorps, viser sig at være en actionfilmfikseret tumpe, er det næsten for meget for Nicholas Angel. Men da pludselig flere forskellige indbyggere findes døde, på grund af mystiske uheld, begynder Nicholas’ politinæse at snuse på ny, og han begynder at stille spørgsmålstegn ved Sandfords, ualmindelige fredelige idyl.
”Hot Fuzz” triumferer først og fremmest på dens fremragende dynamik. Klipningen er ekstrem voldsom og hurtig, og lydsiden ligeså. De to ting sat sammen, skaber en uvirkelig, forrygende og underbyggende strøm for filmen. Udover dette er der også tale om et grænseoverskridende actionbrag (specielt i filmens sidste halve time), hvor både gamle damer, med oversavet jagtgevær, får tildelt talløse cirkelspark i hovedet, og diverse og effektive kendte actionsekvenser, fra tidligere film (blandt andet Point Break og Bad Boys 2), bliver taget i brug og udnyttet til ironisk latterfremkaldende, og ikke mindst underholdende svæld af action. Noget ukontroversielt og revolutionerende sammenblanding, men også det helt store grin af en filmoplevelse, ”Hot Fuzz” giver én. Der er i virkeligheden tale om en lille gemt og fiks hyldest til actiongenren. Ord som "Motherfucker" syntes så ekstremt velplacerede, og fungerer som komisk og venanset komik i filmen. Det er strålende og lårklaskende.
Volden er yderst overraskende, brækfremkaldende grotesk. Både ulykkerne på borgerne er vanvittige, lige på og hårdt iscenesat, og der bliver bestemt ikke sparet på teaterblodet, som flyder i litervis. Det er stødende sjovt, makabert og mærkværdigt.
Simon Pegg stråler som den maniske og ustandselige politibetjent, hvis energi ingen ende synes at tage. Hans politimakker, Nick Frost følger fremragende efter, som den kluntede tyksaks. ”Hot Fuzz” er et fremragende værk. Dens blanding af ”Midsummer Murders” og ”Bad Boys 2”, er særdeles en grænseflyttende oplevelse, man sent vil glemme. ”Hot Fuzz” formår både at fungerer som en britisk plathedskomedie, når det absolut er bedst, men også en hårdkogt actionperle. Det er simpelthen et eksploderende grin man får sig, og dermed også en af de bedste komedier, jeg har set i meget, meget lang tid.
05/02-2008
