- What you see is what you get -

5.0
I guder hvor har jeg været spændt på dette projekt, efter jeg i biffen så en umanerlig pirrende teaser, der varslede en genfødsel af monsterfilmen. Den har vi i hermed fået.

På flugt fra et grusomt og altødelæggende væsen følger vi nogle unge mennesker i det indre New York. Vi ikke bare følger, vi er med dem, da alt opleves fra et enkelt håndholdt kamera, der sørger for at vi får truslen HELT tæt på. Har man nemt ved at få søsyge, så er filmens håndholdte stil måske ikke lige sagen, men ellers må det siges, at den fungerer forbløffende godt. Den realistiske stil er nervepirrende som ind i helvede, og særligt scenerne nær monsteret er fantastiske.

Spænding og uhygge på et konstant plan er hvad man se frem til i en utrolig intens og underholdende film. Ikke mindst takket være et imponerende stykke arbejde indenfor effekter og scenografi - jøsses hvor ser det vildt ud, når eksplosioner ramler ned over et panikslagent New York. Her er der ingen actionvenlig overfladebehandling, det er hårdt mod hårdt, gråt og trist, og DERFOR virker det. Man tror ganske enkelt på det man ser, og det er alligevel ret imponerende, når hovedpersonen er et 100 meter højt firben (!)

Filmens genistreg er imidlertid selve hjemmevideo-rammen. Ligesom det var tilfældet i ”The Blair Witch Project” starter den, når der trykkes play og slutter uforløst. Selvfølgelig ser vi monstret, men spørgsmålene der normalt presser sig på i monsterfilm (Hvor er det fra? Hvad vil det?) står fortsat ubesvaret, når filmen er slut, og tak for det! Hvor er det rart, at der for en gangs skyld overlades noget til fantasien, og vi således slipper for at høre på den obligatoriske videnskabsmand med alle svarene. Der er ét videobånd, punktum. What you see is what you get. Ren og skær gimmick måske, men det virker, og det er med til at bevare lidt af den massive mystik, som PR-maskinen bag filmen har lanceret projektet med.

Fem stjerner virker måske som meget, men taget i betragtning af hvor original og medrivende en filmoplevelse, jeg lige har oplevet (jeg kan stadig høre brølet i det fjerne), så er der ingen vej udenom. Grusomt godt.
Cloverfield