Dybt Professionelt Genrehåndværk
5.0
Jeg ved ikke hvordan, men Minority Report har altid været en film jeg gerne har villet se altid men har aldrig fået det gjort. Det var først da vores mediefaglærer medbragte den til et Spielberg forløb at jeg skulle stifte bekendtskab med denne perle.
Scenografisk og visuelt er filmen et mesterværk og byder på en svimlende og dyster fremtidsvision hvor privatliv så godt som ikke eksisterer mere og alle overvåges. Lige fra det futuristiske Washington til et retro/eventyrsted som f.eks. et drivhus med levende grene der er som taget direkte ud af et Grimm eventyr.
Hele herlighden skildres gennem øjnene på John Anderton, en betjent i PreCrime, et sted hvor mord forudsiges via tre orakler så det kan stoppes, men da han ser sig selv begå et mord må han finde sit offer og forhindre det med hele politistyrken i hælene, ledet af den snu og beregnende FBI mand Danny Witver (Colin Farrell) og Burgess (en storspillende Max Von Sydow) Det er meget Philip K. Dick-agtigt og Spielberg har formentlig ikke pillet særlig meget ved forlægget udover at tilføre det en håndfuld svimlende og fantastiske actionscener undervejs, her skal specielt nævnes en scene hvor Anderton udkampdygtiggør fem politimænd med jetpacks. Fuldstændigt og totalt medrivende!
Men det er det kringlede plot der trækker det længste strå, der nærmest er bygget op som en futuristisk udgave af Flygtningen, Anderton må finde frem til sandheden bag sit påståede mord alt imens han må gennemgå nogle ret smertefulde scenarier for at skjule sig fra sine forfølgere, det er hæsblæsende og ikke kedeligt et sekund!
Derudover besidder Minority Report alle de kendte Spielberg temaer og kendetegn: Barnlig uskyldighed, mennesket vs. maskinen, storslået og klassisk John Williams musik og sidst men ikke mindst en plaget antihelt.
Minority Report har ikke meget tilfælles med hans tidlige science fiction produktioner. Hvor Close Encounters Of The Third Kind og E.T. var legebarnsagtige og "søde" (og stadig brændgode film hvis nogen skulle være i tvivl) om hvordan børn opfatter og accepterer det fremmede er Minority Report et hårdt, koldt, distancerende og negativt forhold til fremtiden og de fremmede der bor i den og det klæder Spielberg i høj grad! Et stykke modent science fiction håndvær fra en af de sidste generationers største instruktører på toppen. 5 store stjerner til Spielbergs og Dicks mareridts(og desværre ikke alt for urealistisk)vision der sikkert skal nyde mange gensyn hos undertegnede!

09/02-2008