Solid forfransket thriller
4.0
Thriller om en læge, hvis kone otte år tidligere blev myrdet af seriemorder, efter at lægen selv var blevet slået ned ved den sø, de badede i. Da to nye lig bliver gravet op i nærheden af det oprindelige mordsted, bliver sagen genåbnet, og lægen mistænkt. Og samtidig begynder han at få mails fra én, der tilsyneladende ved mere om, hvad der skete dengang.
"Fortæl det ikke til nogen" er en kompleks krimihistorie i klassisk stil, hvor hovedpersonen støder på mærkelige spor og uforklarlige hændelser, mens han forsøger at rense sit navn og finde ud af, hvad der egentlig skete med hans kone. I sidste ende viser plottet sig at være konstrueret grænsende til det utroværdige, men historien bliver fortalt med selvtillid og overbevisning af forfatter-instruktør Guillaume Canet. Resultatet er en god, gedigen, spændende gang underholdning, der både pirrer intellektet og river følelserne med.
Filmen er baseret på en roman af den amerikanske spændingsforfatter Harlan Coben, der altså i sin første filmatisering må se sig omskrevet til Frankrig. Uden at have læst bogen vil jeg mene, at det lykkes fint, for det her er en glimrende film. Ud over Canets solide håndværk lever den især på godt skuespil af Francois Cluzet i hovedrollen, mens Kristin Scott Thomas også skiller sig ud i en stor birolle som hans svigerinde.

10/02-2008