Under flodens overflade

Eastwood har som instruktør efterhånden fået fast i sine rutiner som filmmager. Hvor han i sin unge dage ikke tøvede med at trække pistolen og fyre utallige skudsalver af som skuespiller, er han som instruktør mere afdæmpet i sin fortællergang og fabelagtig til at portrættere mennesket i roligt og intenst format. Det gjorde sig især gældende i hans egen hyldest til westerngenren, ”Unforgiven”, som var et menneskeligt og forunderligt cowboydrama, fra en svunden westerntid, som syntes at eje en tidløs interesse og popularitet. Det samme gør sig gældende i ”Mystic River” som er et af hans bedste værker.

”Mystic River” er menneskekulmination og thriller spænding på et højt plan, dog fortalt utroligt originalt og sikkert, samt intensiveret af de pragtfulde skuespilpræstationer af et exceptionelt, stærkt cast. De tre mænd, Jimmy (Sean Penn), Dave (Tim Robbins) og Sean (Kevin Bacon), bliver som børn ofre for uforsvarligt autoritært misbrug og pædofili fra to griske og klamme mænd. Selvom det kun er Dave der bliver straffet for deres lille uskyldige drengestreg, i at skrive deres navne i den nylagte cement på fortovet, er det ikke kun Dave der slipper såret fra. Både Sean og Jimmy hægtes ved hændelsen, og syntes aldrig at slippe væk fra den.

Deres drengestreg bliver opdaget af lignende autoritær person, fra den nærmeste politistation, og den hopper drengen også på, desværre, for netop den falske ’arrestation’ giver et stort og evigt ekko af sørgelighed og skæbnebesegling for de tre uskyldige drenges liv. Dave bliver ikke som lovet af manden ført tilbage til sin mor, hvor ham og Dave skulle tage en snak med sin mor om sin udåd, men Dave bliver i stedet kastet ind i et umenneskeligt barnehelvede, hvor han i fire lange dage bliver misbrugt (på alle værst tænkelige måder) og mærket for livet.

Netop denne modbydelige hændelse fra fortiden sidder fastklemt om hver af drengenes ben så de kun halvsnublende kan forsætte livet. De støder igen på hinanden efter mange års adskillelse, og denne gang er det også en skræmmende og håbløs ting der kæder dem sammen. Jimmys højtelskede datter er fundet myrdet, og det er op til Sean, som den kriminalbetjent han er, at efterforske sagen, og da alle beviserne peger på at det er den psykisk lidende og medtaget ven, Dave, begynder Jimmy at hungrer efter selvjustits, for det er ikke første gang at Jimmy har hugget struben af et menneske, og dumpede liget i syndens flod.

”Mystic River” er det mere karakterforvandlingen der er væsentlig end den lidt skabelonforceret historie, hvor ikke mindst plottet virker utroværdigt og lidt tamt. Karakterforvandlingen er nødsaget til at gå igennem præstationerne som skuespillerne udmærker sig, og det gør de stort set til perfektion. Sean Penn er i sit es, som den velkendte, før kriminelle hårde hund Jimmy, som både er familiefar og eksgangster, som i sin egen vrede og hungrer efter retfærdiggørelse for hans datters mord, får ham til at ligne et decideret beskidt og usympatisk svin. Tim Robbins er bedst som den psykisk for altid voldtaget Dave, vis sjæl syntes så miserabelt værende, at han aldrig er kommet ud af den kælder han flygtede fra. Robbins udtrykker sig så menneskeligt sympatisk, samtidig med undertoner af tvangstanker og fortvivlelse. Kevin Bacon er bestemt også nævneværdig og decideret en alt for undervurderet skuespiller, vis mesterlige kaliber ikke kan læses i hans spillefilms succeser. Bacon er en mester skuespiller, hvilket også kan ses i hans uforglemmelige portræt af en pædofil, i Nicole Kassels vellykket og meget vovede debutfilm, ”The Woodsman”.

”Mystic River” er ikke en thriller der gør meget ud af, hvem der er morderen og hvorfor han/hun gjorde det. Det er mere et kritisk menneskeportræt, som i sit eget afdæmpet, underbyggende tempo, og i et gråtonede visuelt lag, giver os et håbløs og sørgeligt billede på menneskeheden og den uundgåelige tragedies ekko, når et kært menneske bliver taget fra os. For er vi, mennesket, egentligt i stand til at afgøre, om vores næstemand har fortjent at leve? Har vi alle ikke en synd vi engang har dumpet på den bundløse og utømmelige bælgmørke flod? Svaret er måske at finde i ”Mystic River”, som også er grundlaget til at man roligt kan tage dukkerten i flodens mørke vand.