Sin City wannabe i farver
4.0
Spænd hjelmen og hold fast med begge hænder. Shoot ´Em Up er farvestrålende over the voldig action med 280 km/t, hvor tempoet aldrig falder i mere end 30 sek af gangen. Magasiner tømmes i en hastighed og mængde jeg ikke tidligere har set, og det sker i en ultracool attitude med en endnu mere overcool Clive Owen midt i skududvekslingernes centrum.
Shoot 'Em Up er tegneserieaction for fuld udblæsning og med sin ultra rå og cool attitude ledes tankerne utvivlsomt hen på Rodriquez's mesterværk Sin City. Dette farvestrålede los i bollerne er slet ikke på højde med de sort/hvide eskapader i syndens by, men selvsammes succes ses tydeligt i denne film. Folk pløkkes ned i et væk, bad ass onelines leveres næsten i samme tempo og drengerøvsfilmbetegnelsen har nærmest aldrig været så passende som her.
Filmens eksistensberettigelse er hårdtpumpede actionscener, der kommer som perler på en snor filmen igennem. Åbningsscenen var så vild og opfindsom, at jeg var overbevist om, at filmens højdepunkt var overstået efter 5 min. Men skyderierne og drabene bliver bare vildere og vildere og mere og mere opfindsomme filmen igennem, og det hele afvikles i en suveræn flot og lækker billedstil, hvor slow motion benyttes flittigt, og alt er muligt. Enhver form for realisme er milevidt borte og uønsket. Shoot 'Em Up er nærmest en opvisning ala; hvordan man kan skyde, stikke og dræbe folk på 1000 måder. Og det er satme underholdende at se på.
Clive Owen er om muligt lige så cool, rå og brutal som i Sin City. En pistolmand med had til alt i livet, hvor et drab klares med samme upåvirkelighed som det at tage en bid af en gulerod. Han er perfekt til rollen og bad ass ud over alle grænser. Han får glimrende modspil af Paul Giamatti, der leverer en mindeværdig skurk så led og modbydelig at man må klappe i sine små hænder. Fy for satan for en præstation.
Filmen har potentiale til at blive en kultklassisker, selvom man sagtens kan klandrer den for manglende originalitet og ikke mindst mangel på substans. Alt er overflade, flot og fartfyldt. Filmens største svaghed er dog, at dens coolness nogle steder kan virke påtaget. Altså cool for at være cool så tydeligt, at det er på nippet til ikke at være cool. Endvidere går det hele så meget over gevind visse steder, at den simpelthen er for useriøs til at kunne være i samme stue som værker af sine klare inspirationskilder og forbilleder Tarantino og Rodriquez. Samtidig er filmen dog så topunderholdende og uden to kedelige sekunder, at jeg trods bevidstheden om, at Shoot 'Em Up ikke er en klassefilm, ved, at jeg kommer til at se den masser af gange.
Stiv pik og håret tilbage. Her er årets mest sindsyge og overdrevne voldsforherligende actionsfyrværkeri, hvor alt er tilladt og alt sker. Jeg er ikke så sikker på, at denne energibombe ikke med tiden kan få tilkæmpet sig en femte stjerne hos undertegnet. Kan man nikke til et motto ala "hellere pløkker ti mænd, kvinder eller børn for meget end en skurk for lidt", så bør man straks indløse billet til denne fornøjelige kugleregnsfest.
Shoot 'Em Up er tegneserieaction for fuld udblæsning og med sin ultra rå og cool attitude ledes tankerne utvivlsomt hen på Rodriquez's mesterværk Sin City. Dette farvestrålede los i bollerne er slet ikke på højde med de sort/hvide eskapader i syndens by, men selvsammes succes ses tydeligt i denne film. Folk pløkkes ned i et væk, bad ass onelines leveres næsten i samme tempo og drengerøvsfilmbetegnelsen har nærmest aldrig været så passende som her.
Filmens eksistensberettigelse er hårdtpumpede actionscener, der kommer som perler på en snor filmen igennem. Åbningsscenen var så vild og opfindsom, at jeg var overbevist om, at filmens højdepunkt var overstået efter 5 min. Men skyderierne og drabene bliver bare vildere og vildere og mere og mere opfindsomme filmen igennem, og det hele afvikles i en suveræn flot og lækker billedstil, hvor slow motion benyttes flittigt, og alt er muligt. Enhver form for realisme er milevidt borte og uønsket. Shoot 'Em Up er nærmest en opvisning ala; hvordan man kan skyde, stikke og dræbe folk på 1000 måder. Og det er satme underholdende at se på.
Clive Owen er om muligt lige så cool, rå og brutal som i Sin City. En pistolmand med had til alt i livet, hvor et drab klares med samme upåvirkelighed som det at tage en bid af en gulerod. Han er perfekt til rollen og bad ass ud over alle grænser. Han får glimrende modspil af Paul Giamatti, der leverer en mindeværdig skurk så led og modbydelig at man må klappe i sine små hænder. Fy for satan for en præstation.
Filmen har potentiale til at blive en kultklassisker, selvom man sagtens kan klandrer den for manglende originalitet og ikke mindst mangel på substans. Alt er overflade, flot og fartfyldt. Filmens største svaghed er dog, at dens coolness nogle steder kan virke påtaget. Altså cool for at være cool så tydeligt, at det er på nippet til ikke at være cool. Endvidere går det hele så meget over gevind visse steder, at den simpelthen er for useriøs til at kunne være i samme stue som værker af sine klare inspirationskilder og forbilleder Tarantino og Rodriquez. Samtidig er filmen dog så topunderholdende og uden to kedelige sekunder, at jeg trods bevidstheden om, at Shoot 'Em Up ikke er en klassefilm, ved, at jeg kommer til at se den masser af gange.
Stiv pik og håret tilbage. Her er årets mest sindsyge og overdrevne voldsforherligende actionsfyrværkeri, hvor alt er tilladt og alt sker. Jeg er ikke så sikker på, at denne energibombe ikke med tiden kan få tilkæmpet sig en femte stjerne hos undertegnet. Kan man nikke til et motto ala "hellere pløkker ti mænd, kvinder eller børn for meget end en skurk for lidt", så bør man straks indløse billet til denne fornøjelige kugleregnsfest.
17/02-2008
