Hvor drømme dør

Ikke underligt er "Requiem for a Dream" en mystisk og skummel affære, eftersom det er Hubert Selby Jr., der har skrevet både oplægget og manuskriptet.

Ikke destro mindre må jeg som selverklæret hårdkogt filmnørd erkende, at jeg sjældent har set en film, der chokerer mere - på den gode måde - end her.

At filmen er mørk og tragisk er vel ingen overraskelse. "Requim for a Dream" betyder reelt "dødsmesse for en drøm", så der er næppe meget spoiler der. Men det er sjældent, det i den grad lykkes en film at leve op til en sådan titel med så meget gennemført ulykke, elendighed og nederlag, som det lykkes her.

Især i filmens afsluttede klimaks, hvor det for alvor lykkes for Darron Aronofsky i instruktørstolen at stykke kulminationen på de forskellige hovedpersoners kranke skæbner sammen i et gruopvækkende filmisk collage af chokerende elendighed og mareridt.

Heller ikke noget at klage over i skuespillet. Jared Leto gør det godt, mens Ellen Burstyn er en gammel rotte i faget, og Jennifer Connelly - som altid - spiller som en.

Jeg er også positivt overrasket over Marlon Wayans, som jeg ellers altid har hadet for hans fornærmende falden-på-halen komik (det var svært at tilgive ham for "Dungeons & Dragons" filmen, idet Snails nok er en af de få figurer, jeg har afskyet mere end JarJar...). Men han gør det fremragende her og har dermed væsentligt øget antallet af film, jeg kunne lide ham i (den anden var Coen brødrenes remake af "The Ladykillers").

Mørk, gruopvækkende, chokerende og fantastisk film. Jeg kan ikke sige mere uden at ødelægge dette fremragende værk helt for dem, der ikke har set film.

Der bør dog sættes advarselsskilte på denne film. Det er så afgjort ikke for sarte sjæle!