Autentisk eller ej
5.0
Jeg var inde at se To Verdener i går aftes sammen med min veninde. Vi er begge vokset op som Jehovas Vidner. Vi gik som unge begge i seng med én, der ikke var JV. Min veninde, som var døbt, blev udstødt (selv om hun angrede - de ældste mente ikke hun angrede nok). JV accepterer godt nok ægteskab med en ikke-JV, men sex uden for ægteskab er udstødelsesgrund. Jeg var ikke døbt og blev ikke udstødt, men forlod selv JV. Min veninde (og hendes børn) har i dag kun meget lidt kontakt med sin familie og JV'er hilser ikke på hende på gaden - jeg har kontakt til hele min familie. Unge JV'er føler sig ofte presset til at blive døbt, men konsekvenserne er store. Når man er vokset op i JV, er hele ens familie og alle ens venner ofte JV. Det er umenneskelig hårdt for et ungt menneske pludselig at miste hele sit netværk. Min veninde og jeg var enige om, at filmen tegner et rigtig godt billede af virkeligheden - de ældstes "forhør" er dog i virkeligheden meget skrappere.
21/02-2008