Dø eller bliv skudt
5.0
Krig er absurd. Specielt når Kubrick står bag kameraet. I ”Paths of Glory” har han fundet noget helt utroligt absurd materiale i skyttegravene under Første Verdenskrig. En af de mest absurde og umenneskelige krige i menneskehedens historie.
General Mireau (George MacReady) sender sine trætte, fåtallige mænd i et frontalt angreb mod langt stærkere tyske tropper i en tåbelig selvmordsaktion. Da de fleste bliver mejet ned og de sidste vender tilbage, bliver generalen edderspændt rasende: ”If those little sweethearts won't face German bullets, they'll face French ones!” Han beordrer kanonerne fyre mod egne linjer, men ordren bliver afvist, da en sådan handling skal være skriftlig.
Da han ikke får sin vilje, sender han tre udvalgte tropper for en krigsret for at have været kujonagtige ved frontlinjen. Krigsretten er lige så forhippet på at finde nogle syndebukke og for at højne moralen med straf: “There are few things more fundamentally encouraging and stimulating than seeing someone else die.”
Kun den skarpsindede korporal Dax (Kirk Douglas) forsvarer dem i dette vanvid foran dommerne. Men medmenneskelighed er en mangelvare ved frontlinjen.
Kubrick får igen det bedste ud af sine skuespillere. Specielt George MacReady som den psykopatiske general er fantastisk. Men der er også stærkt spil af de tre dødsdømte menige mænd, der skal straffes for ikke at dø. Frontlinjerne under første verdenskrig er skildret flere gange, og det umenneskelige aspekt ved krigen er set før ikke mindst i ”All Quiet on the Western Front”.
I modsætning til tidligere film om denne krig, er Kubrick helt inde at røre ved de gale mekanismer, der styrer skidtet. Noget han rører yderligere ved i den geniale ”Dr. Strangelove”, hvor samtidens krigsparanoia står for skud. ”Paths of Glory” er tæt på at være lige så genial.
Filmen er i hvert fald som alle Kubricks film gennemført ned til mindste detalje, og visuelt er den sublim flere steder. Det er en nydelse at se en kunstner som Kubricks arbejde, selv når temaet er død og gru.
General Mireau (George MacReady) sender sine trætte, fåtallige mænd i et frontalt angreb mod langt stærkere tyske tropper i en tåbelig selvmordsaktion. Da de fleste bliver mejet ned og de sidste vender tilbage, bliver generalen edderspændt rasende: ”If those little sweethearts won't face German bullets, they'll face French ones!” Han beordrer kanonerne fyre mod egne linjer, men ordren bliver afvist, da en sådan handling skal være skriftlig.
Da han ikke får sin vilje, sender han tre udvalgte tropper for en krigsret for at have været kujonagtige ved frontlinjen. Krigsretten er lige så forhippet på at finde nogle syndebukke og for at højne moralen med straf: “There are few things more fundamentally encouraging and stimulating than seeing someone else die.”
Kun den skarpsindede korporal Dax (Kirk Douglas) forsvarer dem i dette vanvid foran dommerne. Men medmenneskelighed er en mangelvare ved frontlinjen.
Kubrick får igen det bedste ud af sine skuespillere. Specielt George MacReady som den psykopatiske general er fantastisk. Men der er også stærkt spil af de tre dødsdømte menige mænd, der skal straffes for ikke at dø. Frontlinjerne under første verdenskrig er skildret flere gange, og det umenneskelige aspekt ved krigen er set før ikke mindst i ”All Quiet on the Western Front”.
I modsætning til tidligere film om denne krig, er Kubrick helt inde at røre ved de gale mekanismer, der styrer skidtet. Noget han rører yderligere ved i den geniale ”Dr. Strangelove”, hvor samtidens krigsparanoia står for skud. ”Paths of Glory” er tæt på at være lige så genial.
Filmen er i hvert fald som alle Kubricks film gennemført ned til mindste detalje, og visuelt er den sublim flere steder. Det er en nydelse at se en kunstner som Kubricks arbejde, selv når temaet er død og gru.
04/03-2008
