En drengedrøm misbruges
2.0
Hvilken dreng har ikke drømt om at have en teleport? At kunne springe fra sted til sted uden at bevæge sig? At kunne tage ud i junglen, op på bjergtoppe eller træde direkte ind på stadion til VM-finalen eller Superbowl? At man ikke har lavet en film om det tidligere skyldes måske tekniske begrænsninger, men nu kom den så. Og hvilken lam og ligegyldig film. Jumper formår kun at overbevise på ganske få områder, mens helheden tabes på gulvet af Doug Liman, som tidligere har lavet den fremragende Bourne Identity.
Man får i starten af filmen en fært af, hvor befriende og berusende det at kunne teleportere sig selv måtte være. Filmens hovedperson Davey besøger nærmest alle tiltalende pletter på kloden, hugge penge, så let som vi andre klør os i r**** og bevæger sig rundt med en attitude ala det her er satme livet. Her fungerer filmen bedst, og alle de gamle drengedrømme genoplives. Men at se en glad mand springer fra Pyramiderne til BigBen laver ingen spændende film alene, så selvfølgelig introduceres en olm skurk og et papirtyndt plot i actionskabelsens navn.
Og plottet - og manuskriptet generel - er filmens akilleshæl, da ingen hvorfor og hvordan besvares, ingen baggrund og handlingsrationaler forklares, og alt ender i en jagt, som ingen rigtigt ved, hvorfor løber af stablen. En lille kærlighedshistorie proppes ind for pløblens skyld, men grundlæggende bliver man ikke grebet af historien rent følelsesmæssigt andet end man virkelig gerne vil have den teleport.
Dialogerne er klicheagtige og skuespillet så langt ude i skoven, at det har krævet en teleport at få det derud. Hayden Christensen, Jamie Bell og Rachel Bilson forsøger, men er lidet overbevisende. Samuel L. Jackson misbruger sit talent.
Jumper og Liman skal dog have ros for at levere nogle flotte og ind imellem overbevisende actionscener, men flotte effekter skal virkelig være flotte i dagens filmverden for at imponere. Det havde film gjort for 10 siden, men ikke i dag. Men de actionscener der er, fandt jeg ganske udmærket.
Teleport er et fedt koncept. men det bringer ikke en fed film alene. Jumper underholder, men på et lavt niveau. Jeg kedede mig ikke oveordnet set, men her en time efter filmens slutning har jeg næsten glemt den igen.
Man får i starten af filmen en fært af, hvor befriende og berusende det at kunne teleportere sig selv måtte være. Filmens hovedperson Davey besøger nærmest alle tiltalende pletter på kloden, hugge penge, så let som vi andre klør os i r**** og bevæger sig rundt med en attitude ala det her er satme livet. Her fungerer filmen bedst, og alle de gamle drengedrømme genoplives. Men at se en glad mand springer fra Pyramiderne til BigBen laver ingen spændende film alene, så selvfølgelig introduceres en olm skurk og et papirtyndt plot i actionskabelsens navn.
Og plottet - og manuskriptet generel - er filmens akilleshæl, da ingen hvorfor og hvordan besvares, ingen baggrund og handlingsrationaler forklares, og alt ender i en jagt, som ingen rigtigt ved, hvorfor løber af stablen. En lille kærlighedshistorie proppes ind for pløblens skyld, men grundlæggende bliver man ikke grebet af historien rent følelsesmæssigt andet end man virkelig gerne vil have den teleport.
Dialogerne er klicheagtige og skuespillet så langt ude i skoven, at det har krævet en teleport at få det derud. Hayden Christensen, Jamie Bell og Rachel Bilson forsøger, men er lidet overbevisende. Samuel L. Jackson misbruger sit talent.
Jumper og Liman skal dog have ros for at levere nogle flotte og ind imellem overbevisende actionscener, men flotte effekter skal virkelig være flotte i dagens filmverden for at imponere. Det havde film gjort for 10 siden, men ikke i dag. Men de actionscener der er, fandt jeg ganske udmærket.
Teleport er et fedt koncept. men det bringer ikke en fed film alene. Jumper underholder, men på et lavt niveau. Jeg kedede mig ikke oveordnet set, men her en time efter filmens slutning har jeg næsten glemt den igen.
13/03-2008
