Som at blive trampet ihjel

1.0
Jeg må indrømme, at det var mig der foreslog min kæreste, at vi skulle tage ind og se denne film. For jeg syntes virkelig, at den så helt enormt fed ud, da jeg første gang så traileren. Da tænkte jeg, at det nok ville være en uforglemmelig oplevelse, lidt alla det Law skriver i sin (om noget ret korte) anmeldelse. Men næh nej, i stedet skulle jeg sidde i to timer, og se et ufrivilligt komisk makværk, der efterlader en med følelsen af, at du er blevet trampet ihjel af en flok mammutter - det ville i hvert fald næsten være at foretrække!

Og hvad er det så der gør 10,000 B.C., til så frygtelig pinefuld en oplevelse? Hmm... hvor skal jeg starte? For det første har jeg set elever i børnehaveklassen, levere bedre og mere overbevisende skuespil, end disse såkaldte "skuespillere" i denne film, der prøver deres bedste på at bilde os ind, at de er bange for den dersens pusseløjerlige sabeltiger, der tilfældigvis lige vælger at jage vores hovedperson (det er da det han er, ikke...??). For det andet er manuskriptet så historisk elendigt skrevet, at en dingo-bog ville være mere skræmmende og opsigtsvækkende. For det tredje er alt hvad der foregår i filmen, så enormt urealistisk og/eller dårligt lavet/spillet/skrevet/instrueret, at man ikke på noget tidspunkt får følelsen af, at man befinder sig 12000 år tilbage i tiden. For det fjerde er filmens slutning så sukkersød, at man var lige ved at brække sig, og seriøst ville fortrække at lide døden under en flok mammuters fødder, eller blive spyddet af nogle af de såkaldte "stammefolk" fra filmen. Nej, der er så godt som intet der fungerer i dette makværk!

Roland Emmerich har aldrig før lavet en film, der var decideret god. Godzilla var dårlig, Stargate og Independence Day var okay underholdning, og The Day After Tomorrow var måske det eneste gode han har lavet, men det var ikke ligefrem en voldsomt imponerende oplevelse. Dog har han dog aldrig lavet noget så forfærdeligt, som dette vederstykkelige makværk! Det er den hidtil værste film i år, og bliver højst sandsynligt kun overgået af en garanteret elendig Meet the Spartans.

Konklutionen herfra lyder således: 10,000 B.C. er et helt og aldeles elendigt, forfærdeligt, skræmmende dårligt makværk, som man aldrig glemmer - i denne sammenhæng er det dog absolut ikke positivt ment! Den eneste grund til, at filmen får bare så meget som én stjerne af mig, skyldes, at det ikke er muligt at give nul...
10,000 B.C.